Language of document :

Rettens dom af 14. januar 2015 – Gossio mod Rådet

(Sag T-406/13) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger over for personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire – indefrysning af midler – magtfordrejning – åbenbart urigtigt skøn – grundlæggende rettigheder)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marcel Gossio (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat S. Zokou)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og G. Étienne, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation, dels af Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 af 12. april 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire (EUT L 95, s. 1), af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP af 29. oktober 2010 om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire (EUT L 285, s. 28), og af Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/144/FUSP af 8. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2010/656/FUSP (EUT L 71, s. 50), for så vidt som disse vedrører sagsøgeren, dels af Rådets afgørelse af 17. maj 2013 om at opretholde de restriktive foranstaltninger, som sagsøgeren er omfattet af.

Konklusion

1)    Rådets gennemførelsesforordning 2014/271/FUSP af 12. maj 2014 om gennemførelse af afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire, og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 479/2014 af 12. maj 2014 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire annulleres, for så vidt som de vedrører Marcel Gossio.

2)    I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 313 af 26.10.2013.