Sag anlagt den 29. november 2010 - Omya mod KHIM - Alpha Calcit(CALCIMATT)
(Sag T-547/10)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Omya AG (Oftringen, Schweiz) (ved advokat F. Kuschmirek)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Alpha Calcit Füllstoffgesellschaft mbH (Köln, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 16. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1370/2009-1) annulleres, og sagsøgte tilpligtes at registrere EF-varemærkeansøgning nr. 5 200 654 "CALCIMATT" for samtlige de heraf omfattede varer.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Subsidiært udsættes sagen indtil Harmoniseringskontoret har truffet endelig afgørelse om ophævelse af EF-varemærke 003513488 "CALCILAN".
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Omya AG
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "CALCIMATT" for varer i klasse 1 og 2
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Alpha Calcit Füllstoffgesellschaft mbH
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De internationalt registrerede ordmærker "CALCIPLAST", "CALCILIT" og "CALCICELL" for varer i klasse 1 og 19, EF-ordmærkerne "Calcilit" og "CALCILAN" for varer i klasse 1 og 19 og de nationale ordmærker "CALCICELL" og "CALCIPLAST" for varer i klasse 1
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Annullation af indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på registreringsansøgningen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009
1, henset til at de omtvistede varemærker ikke har en sådan lighed, at de kan forveksles for så vidt angår de heraf omfattede varer.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).