Sag C-480/08

Maria Teixeira

mod

London Borough of Lambeth

og

Secretary of State for the Home Department

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division))

»Fri bevægelighed for personer – opholdsret – statsborger i en medlemsstat, som har arbejdet i en anden medlemsstat, og som er forblevet dér efter at være ophørt med at arbejde – barn, som følger en faglig uddannelse i værtsmedlemsstaten – ingen midler til underhold – forordning (EØF) nr. 1612/68 – artikel 12 – direktiv 2004/38/EF«

Sammendrag af dom

1.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – en arbejdstagers børns ret til adgang til undervisning i værtsmedlemsstaten – ret til ophold for at gennemføre almindelig skolegang

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 12)

2.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – opholdsret for familiemedlemmer – statsborger i en medlemsstat, som har været beskæftiget i værtsmedlemsstaten – forælder, som har den faktiske forældremyndighed over sit barn, som er under uddannelse i denne medlemsstat

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 10 og 12; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7)

3.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – opholdsret for familiemedlemmer – forælder, som har den faktiske forældremyndighed over et barn, som udøver sin ret til uddannelse

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 12)

4.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – opholdsret for familiemedlemmer – forælder, som har den faktiske forældremyndighed over et barn, som er under uddannelse i værtsmedlemsstaten

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 12)

5.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – opholdsret for familiemedlemmer – forælder, som har den faktiske forældremyndighed over et barn, som er under uddannelse i værtsmedlemsstaten

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 12)

1.        Børn af en borger i Den Europæiske Union, der har taget bopæl i en medlemsstat på et tidspunkt, hvor en af deres forældre udøvede sin opholdsret som vandrende arbejdstager i denne medlemsstat, har ret til at opholde sig i medlemsstaten for at gennemføre almindelig skolegang dér i henhold til artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Den omstændighed, at børnenes forældre i mellemtiden er blevet skilt, og at den forælder, som udøvede en opholdsret som vandrende arbejdstager, ikke længere er beskæftiget i værtsmedlemsstaten, er herved uden betydning.

(jf. præmis 37)

2.        En statsborger i en medlemsstat, der har været beskæftiget på en anden medlemsstats område, hvor vedkommendes barn er under uddannelse, kan i sin egenskab af forælder, der har den faktiske forældremyndighed over dette barn, påberåbe sig en opholdsret i værtsmedlemsstaten alene på grundlag af artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved forordning nr. 2434/92, uden at det er nødvendigt, at vedkommende opfylder betingelserne fastsat i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221, 68/360, 72/194, 73/148, 75/34, 75/35, 90/364, 90/365 og 93/96.

Den ret, som artikel 12 i forordning nr. 1612/68 tildeler en vandrende arbejdstagers barn til på de bedst mulige vilkår at gennemføre sin skolegang i værtsmedlemsstaten, indebærer således nødvendigvis, at barnet har ret til at være ledsaget af den person, der faktisk passer det, og følgelig, at denne person er i stand til at bo sammen med barnet i den nævnte medlemsstat under barnets uddannelse. Nævnte bestemmelse skal således anvendes selvstændigt i forhold til de bestemmelser i EU-retten, som udtrykkeligt regulerer betingelserne for udøvelse af retten til ophold i en anden medlemsstat. En sådan selvstændighed for artikel 12 i forhold til samme forordnings artikel 10, som nu er ophævet, kan ikke drages i tvivl på grund af ikrafttrædelsen af direktiv 2004/38. Det følger herved af tredje betragtning til direktiv 2004/38, at dette direktiv navnlig har til formål at forenkle og styrke unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold. Dersom anvendelsen af artikel 12 i forordning nr. 1612/68 var underlagt et krav om opfyldelse af betingelserne fastsat i dette direktivs artikel 7, ville dette bevirke, at opholdsretten for børn af vandrende arbejdstagere i værtsmedlemsstaten med henblik på dér at påbegynde eller fortsætte studier og opholdsretten for den forælder, som har den faktiske forældremyndighed, ville blive underlagt betingelser, som er strengere end dem, som fandt anvendelse på dem inden ikrafttrædelsen af dette direktiv.

(jf. præmis 39, 53, 54, 60 og 61 samt domskonkl. 1)

3.        Den opholdsret i værtsmedlemsstaten, som tilkommer den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over et barn, som udøver sin ret til uddannelse i overensstemmelse med artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved forordning nr. 2434/92, er ikke underlagt en betingelse om, at denne forælder råder over tilstrækkelige midler, således at vedkommende ikke bliver en byrde for denne medlemsstats sociale system i løbet af den periode, hvor vedkommende har ophold, og at vedkommende er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i denne stat.

Når således henses til den sammenhæng, forordning nr. 1612/68 indgår i, og de mål, der søges nået med forordningen, navnlig dens artikel 12, må den ikke fortolkes indskrænkende, og den må ikke fratages sin effektive virkning.

(jf. præmis 67 og 70 samt domskonkl. 2)

4.        Den opholdsret i værtsmedlemsstaten, som tilkommer den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over et barn af en vandrende arbejdstager, når dette barn er under uddannelse i denne stat, er ikke underlagt en betingelse om, at en af barnets forældre på det tidspunkt, hvor barnet påbegyndte sin uddannelse, var beskæftiget som vandrende arbejdstager i nævnte medlemsstat.

Børns ret til adgang til undervisning i medfør af artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved forordning nr. 2434/92, afhænger således ikke af, at den pågældende forælder bevarer sin status som vandrende arbejdstager. Børn af tidligere vandrende arbejdstagere kan således påberåbe sig de rettigheder, som følger af artikel 12, på linje med børn af unionsborgere, som er vandrende arbejdstagere. Det er herved tilstrækkeligt, at det barn, som er under uddannelse i værtmedlemsstaten, har taget bopæl i sidstnævnte på et tidspunkt, hvor en af dets forældre udøvede sin opholdsret som vandrende arbejdstager i nævnte stat. Barnets ret til med henblik på uddannelse at opholde sig i denne stat i overensstemmelse med artikel 12 i forordning nr. 1612/68 og den heraf følgende opholdsret for den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, kan således ikke underlægges en betingelse om, at en af barnets forældre på det tidspunkt, hvor barnet påbegyndte sin uddannelse, var beskæftiget som vandrende arbejdstager i værtsmedlemsstaten.

(jf. præmis 73-75 og domskonkl. 3)

5.        Den opholdsret i værtsmedlemsstaten, som tilkommer den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over et barn af en vandrende arbejdstager, når dette barn er under uddannelse i denne stat, ophører, når barnet bliver myndigt, medmindre barnet fortsat har behov for denne forælders tilstedeværelse og omsorg for at kunne fortsætte og afslutte sin uddannelse.

For det første har den omstændighed, at et barn når myndighedsalderen, således ikke har nogen direkte betydning for de rettigheder, som barnet har i medfør af artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved forordning nr. 2434/92. Både retten til adgang til uddannelse, der er hjemlet i nævnte artikel 12, og den tilhørende opholdsret for barnet gælder således ifølge meningen og formålet hermed, indtil barnet har afsluttet sin uddannelse.

For det andet, selv om et barn, som når myndighedsalderen, i princippet må formodes at være i stand til at forsørge sig selv, kan opholdsretten for den forælder, som har forældremyndigheden over et barn, som udøver sin ret til at studere i værtsmedlemsstaten, ikke desto mindre udstrækkes til at gælde ud over myndighedsalderen, når barnet fortsat har behov for denne forælders tilstedeværelse og omsorg for at kunne fortsætte og afslutte sin uddannelse. Det tilkommer den nationale ret at vurdere, om dette reelt er tilfældet.

(jf. præmis 78, 79, 86 og 87 samt domskonkl. 4)