Language of document : ECLI:EU:T:2013:627





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 5. december 2013 – Grebenshikova mod KHIM – Volvo Trademark (SOLVO)

(Sag T-394/10)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket SOLVO – det ældre EF-ordmærke VOLVO – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – manglende lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 15, 16 og 27)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærket SOLVO og ordmærket VOLVO [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 17-22, 38 og 39)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – visuelle forskelles egnethed til at opveje fonetiske ligheder [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 29, 30 og 37)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 861/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Volvo Trademark Holding AB og Elena Grebenshikova.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 861/2010-1) annulleres.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Elena Grebenshikovas omkostninger.

3)

Volvo Trademark Holding AB bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Elena Grebenshikovas omkostninger.