Language of document :

Rettens dom af 9. september 2014 – MasterCard m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-516/11) 1

(Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende en undersøgelse omkring omkostninger og fordele for erhvervsdrivende ved accept af forskellige betalingsmåder – dokumenter fra tredjeparter – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelsen af beslutningsprocessen – undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: MasterCard, Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater), MasterCard International, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) og MasterCard Europe (Waterloo, Belgien) (først ved advokaterne B. Amory, V. Brophy og S. McInnes, derefter ved B. Amory og V. Brophy)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Clotuche-Duvieusart og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 12. juli 2011, hvorved der gives afslag på sagsøgernes begæring om aktindsigt i visse dokumenter, der er udarbejdet af tredjemand i forbindelse med en undersøgelse af omkostninger og fordele for erhvervsdrivende ved accept af forskellige betalingsmåder.

Konklusion

Kommissionens afgørelse af 12. juli 2011, hvorved der gives MasterCard, Inc., MasterCard International, Inc. og MasterCard Europe afslag på aktindsigt i visse dokumenter, der er udarbejdet af tredjemand i forbindelse med en undersøgelse af omkostninger og fordele for erhvervsdrivende ved accept af forskellige betalingsmåder, annulleres for så vidt som den giver afslag på aktindsigt i de dokumenter, som vedrører:

–     omkostninger og fordele for erhvervsdrivende ved accept af forskellige betalingsmåder (oprindelig rapport af 2. juni 2009)

–     omkostninger og fordele for erhvervsdrivende ved accept af forskellige betalingsmåder – første del af metodologirapporten af 28. september 2009 [revideret udgave, der indeholder de bemærkninger, der er indgivet af de interesserede parter og Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Konkurrence]

resultaterne af de dybdegående konsultationer vedrørende omkostninger for betalinger: analyserne af de dybdegående konsultationer i Ungarn, Nederlandene og Storbritannien af 15. januar 2010 (udgave tilvejebragt den 9. marts 2010)

udkast til onlinespørgeskema af 8. marts 2010

resultater og konklusioner af online-gennemførlighedsundersøgelsen: udkast til rapport af 24. maj 2010).

2)    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 347 af 26.11.2011.