RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

6. september 2012

Sag T-519/11 P

Sandro Gozi

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – ansøgning om bistand – Kommissionens afgørelse om afslag på at godtgøre de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med en retssag ved en national straffedomstol – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående:      Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 20. juli 2011 i sag F-116/10, Gozi mod Kommissionen, EU:F:2011:124, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Sandro Gozi bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i appelsagen.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder og af beviserne – afvisning – Rettens prøvelse af bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Statutten for Domstolen, art. 58 og bilag I, art. 11)

2.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – anvendelsesområde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

3.      Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning

(Statutten for Domstolen, art. 58)

1.      Det følger af artikel 11 i bilag I til statutten for Domstolen, der gengiver ordlyden af nævnte statuts artikel 58, at en appel er begrænset til retsspørgsmål og skal være begrundet i anbringender om, at Personaleretten savner kompetence, at der er begået rettergangsfejl for Personaleretten, som krænker appellantens interesser, eller at Personaleretten har overtrådt EU-retten.

Det er følgelig alene Personaleretten, der er kompetent til at fastlægge de faktiske omstændigheder, således at bedømmelsen af de faktiske omstændigheder ikke udgør et retsspørgsmål, der som sådan er undergivet appelinstansen prøvelsesret. Rettens prøvelsesret med hensyn til Personalerettens faktiske konstateringer omfatter imidlertid spørgsmålet, om det fremgår af sagens akter, at disse konstateringer er indholdsmæssigt urigtige, om beviserne er gengivet forkert, den retlige kvalifikation af beviserne, samt om reglerne om bevisbyrde og bevisførelse er overholdt.

(jf. præmis 20 og 21)

Henvisning til:

Domstolen: 25. januar 2007, forenede sager C-403/04 P og C-405/04 P, Sumitomo Metal Industries og Nippon Steel mod Kommissionen, Sml. I, s. 729, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis

Retten: 2. marts 2010, sag T-248/08 P, Doktor mod Rådet, EU:T:2010:57, præmis 39-43 og den deri nævnte retspraksis

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28)

Henvisning til:

Retten: 27. juni 2000, sag T-67/99, K mod Kommissionen, præmis 34-36

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 35)

Henvisning til:

Domstolen: 30. marts 2000, sag C-266/97 P, VBA/VGB m.fl., Sml. I, s. 2135, præmis 79; Domstolen, 21. september 2006, sag C-167/04 P, JCB Service mod Kommissionen, Sml. I, s. 8935, præmis 114; Domstolen, 21. januar 2010, sag C-150/09 P, Iride og Iride Energia mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 73 og 74