Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. juli 2021 – CG mod The Department for Communities in Northern Ireland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Appeal Tribunal (Northern Ireland) – Det Forenede Kongerige)
(Sag C-709/20) 1
(Præjudiciel forelæggelse – unionsborgerskab – ikke-erhvervsaktiv statsborger i en medlemsstat, som opholder sig på en anden medlemsstats område på grundlag af national ret – artikel 18, stk. 1, TEUF – forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – direktiv 2004/38/EF – artikel 7 – betingelser for opnåelse af en ret til ophold i mere end tre måneder – artikel 24 – sociale ydelser – begreb – ligebehandling – aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden – overgangsperiode – national bestemmelse, som udelukker unionsborgere, der har ret til tidsbegrænset ophold i henhold til national ret, fra retten til at modtage sociale ydelser – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 1, 7 og 24)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Appeal Tribunal (Northern Ireland)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CG
Sagsøgt: The Department for Communities in Northern Ireland
Konklusion
Artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en værtsmedlemsstats lovgivning, der udelukker ikke-erhvervsaktive unionsborgere, som ikke råder over tilstrækkelige midler, og på grundlag af hvilke den nævnte medlemsstat har tildelt unionsborgeren en midlertidig opholdsret, fra at modtage sociale ydelser, selv om disse ydelser er sikret statsborgere i den pågældende medlemsstat, der befinder sig i samme situation.
Når en unionsborger i henhold til national ret opholder sig lovligt på en anden medlemsstats område end den, hvor den pågældende er statsborger, har de nationale myndigheder, som har beføjelse til at tildele sociale ydelser, imidlertid pligt til at sikre sig, at et afslag på at tildele sådanne ydelser, der er baseret på denne lovgivning, ikke udsætter den pågældende borger og de børn, som vedkommende har forsørgerpligt over for, for en konkret og aktuel risiko for tilsidesættelse af deres grundlæggende rettigheder, således som de er fastsat i artikel 1, 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Når denne borger ikke råder over nogen midler til at forsørge sig selv eller sine børn og er enlig, skal disse myndigheder sikre sig, at denne samme borger i tilfælde af afslag på tildeling af sociale ydelser ikke desto mindre kan leve sammen med sine børn under værdige forhold. I forbindelse med denne undersøgelse kan nævnte myndigheder tage hensyn til samtlige bistandsforanstaltninger, der er fastsat i national ret, og som den berørte unionsborger og dennes børn faktisk og aktuelt kan nyde godt af.
____________
1 EUT C 110 af 29.3.2021.