Language of document :

Rettens dom af 11. december 2014 – van der Aat m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-304/13 P) 1

(Appel – personalesag – tjenestemænd– løn – årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og andre ansatte – justeringskoefficient for de tjenestemænd og andre ansatte, der gør tjeneste i Varese – vedtægtens artikel 64-65a – vedtægtens bilag IX – forordning (EU) nr. 1239/2010 – begrundelsespligt – aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – åbenbart urigtigt skøn)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Chris van der Aat (Besozzo, Italien) og de øvrige tjenestemænd og andre ansatte ved Europa-Kommissionen, hvis navne er anført i bilaget til dommen (ved advokaterne S. Orlandi, D. de Abreu Caldas og J. N. Louis)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og D. Martin, derefter ved J. Curall og A.C. Simon, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og J. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) den 21. marts 2013 isag F-111/11 (Sml. Pers., EU:F:2013:42), van der Aat m.fl. mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)    Appellen forkastes.

2)    Chris van der Aat og de øvrige tjenestemænd og andre ansatte ved Europa-Kommissionen, hvis navne er anført i bilaget til dommen, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.

3)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.

____________

____________

1 EUT C 245 af 24.8.2013.