Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. december 2016 – Biuro podróży »Partner« sp. z o.o. sp.k. w Dąbrowie Górniczej mod Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Apelacyjny w Warszawie – Polen)
(Sag C-119/15) 1
(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – direktiv 2009/22/EF – forbrugerbeskyttelse – virkning erga omnes af urimelige kontraktvilkår, som er optaget i et offentligt register – økonomisk sanktion pålagt en erhvervsdrivende, der har anvendt et vilkår, der anses for at svare til vilkår, som er optaget i registret – erhvervsdrivende, som ikke har deltaget i den procedure, der har ført til, at et vilkår anses for urimeligt – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – begrebet »national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Apelacyjny w Warszawie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Biuro podróży »Partner« sp. z o.o. sp.k. w Dąbrowie Górniczej
Sagsøgt: Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, og artikel 7 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser samt artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at anvendelsen af vilkår i almindelige forretningsbetingelser, som indholdsmæssigt svarer til vilkår, der er erklæret ulovlige i en retskraftig dom, og som er optaget i et nationalt register over ulovlige vilkår i almindelige forretningsbetingelser, anses for en ulovlig handling i forhold til en erhvervsdrivende, som ikke var part i den sag, der endte med optagelsen af disse vilkår i det nævnte register, forudsat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve forekomsten af, at den erhvervsdrivende har adgang til effektive retsmidler med henblik på både at få prøvet den afgørelse, hvorved det fastslås, at de vilkår, der sammenlignes, svarer til hinanden, og som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt disse vilkår – henset til samtlige relevante omstændigheder i hvert enkelt tilfælde – materielt set, og bl.a. henset til deres negative virkninger for forbrugerne, svarer til hinanden, og den afgørelse, som i givet fald fastsætter bødens størrelse.
Artikel 267, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at en ret som den forelæggende ret, hvis afgørelser inden for rammerne af en tvist som den i hovedsagen foreliggende kan gøres til genstand for en kassationsappel, ikke kan anses for en »ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres«.
____________1 EUT C 198 af 15.6.2015.