Language of document :

Sag anlagt den 12. maj 2006 - Sapara mod Eurojust

(Sag F-61/06)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cathy Sapara (Haag, Nederlandene) (ved avocats G. Vandersanden og C. Ronzi)

Sagsøgt: Eurojust

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelsen af 6. juli 2005 om at opsige sagsøgeren kontrakt annulleres, og Eurojust tilpligtes at genansætte hende fra denne dato.

Eurojust tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte tab, der foreløbigt efter billighed er opgjort til 200 000 EUR for det ikke-økonomiske tab, og til at betale sagsøgerens løn fra juli 2005 til 15. oktober 2009 i erstatning for det økonomiske tab.

Eurojust tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, tidligere midlertidigt ansat ved Eurojust, har anfægtet afgørelsen om at opsige hendes kontrakt ved prøvetidens udløb.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende anbringende gældende:

-    tilsidesættelse af artikel 14 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne og af artikel 9 i tjenestemandsvedtægten

-    tilsidesættelse af det almindelige retsprincip om, at enhver retsakt, som berører sagsøgerens interesser, skal begrundes

-    anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de faktiske omstændigheder, hvilket har medført retlige fejl

-    tilsidesættelse af det almindelige princip om god forvaltningsskik og af retten til kontradiktion

-    magtmisbrug

Sagsøgerne har med hensyn til erstatningspåstanden anført, at hun har været genstand for chikane, og at der ved flere lejligheder er fremsat ærerørige beskyldninger mod hende.

____________