Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 21. september 2005 - Kadi / Rådet og Kommissionen.

(Sag T-315/01)1

("Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for personer og enheder med tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban - Fællesskabets kompetence - indefrysning af midler - grundlæggende rettigheder - jus cogens - domstolsprøvelse - annullationssøgsmål")

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger(e): Yassin Abdullah Kadi (Jeddah, Saudi-Arabien) [ved: barrister D. Pannick, QC, P. Saini samt solicitors G. Martin og A. Tudor]

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union [ved: befuldmægtigede M. Vitsentzatos og M. Bishop] og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved: befuldmægtigede A. Van Solinge og C. Brown]

Støttet af: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, først [ved: befuldmægtigede J.E. Collins, derefter R. Caudwell, sidstnævnte bistået af barrister S. Moore]

Sagens genstand

Påstand om annullation af dels Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 af 6. marts 2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan og om ophævelse af forordning (EF) nr. 337/2000 (EFT L 67, s. 1), dels Kommissionens forordning (EF) nr. 2062/2001 af 19. oktober 2001 om tredje ændring af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 (EFT L 277, s. 25), og derefter en påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 (EFT L 139, s. 9), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Domskonklusion

1)    Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 af 6. marts 2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan og om ophævelse af forordning (EF) nr. 337/2000 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 2062/2001 af 19. oktober 2001 om tredje ændring af forordning nr. 467/2001.

2)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes for så vidt angår påstanden om annullation af Rådets forordning nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning nr. 467/2001.

3)    Sagsøgeren tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale Rådets omkostninger samt de omkostninger, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har afholdt indtil den 1. juli 2002.

4)    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen bærer deres egne omkostninger, sidstnævnte vedrørende perioden efter den 1. juli 2002.

____________

1 -

2 - EFT C 56 af 2.3.2002.