Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013 – Duravit m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-364/10)
»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og -inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – samlet og vedvarende overtrædelse – bevisbyrde – bøder – ligebehandling – proportionalitet – det strafferetlige legalitetsprincip«
1. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde – hensyntagen til retningslinjerne for beregning af bøder – grænser – overholdelse af almindelige retsprincipper (art. 261 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02) (jf. præmis 42-45, 48, 55, 177, 358, 359 og 364)
2. Retslig procedure – bevisoptagelse – vidneafhøring – Rettens skønsbeføjelser – betydningen af princippet om retten til en retfærdig rettergang (Rettens procesreglement, art. 68) (jf. præmis 49-53)
3. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – relevante retsregler – artikel 23, stk. 2 og 3, i direktiv nr. 1/2003 – skønsmargen tildelt Kommissionen ved nævnte artikel – Kommissionens indførelse af retningslinjer for beregning af bøder – tilsidesættelse af princippet om lovhjemmel for strafansvar og straf – foreligger ikke (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 290, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02) (jf. præmis 64-66 og 71-81)
4. EU-ret – almindelige retsprincipper – retssikkerhed – strafferetligt legalitetsprincip – rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1) (jf. præmis 67-69)
5. Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – samlet kartel – kriterier – eneste formål – grænseoverskridende handelsforbindelser og -strømme – de nærmere omstændigheder ved overtrædelsen – ingen betydning (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 90-92, 134, 139, 140 og 143)
6. EU-ret – principper – grundlæggende rettigheder – uskyldsformodning – konkurrencesag – anvendelse heraf (art. 6, stk. 2, EU; art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 48, stk. 1) (jf. præmis 93-95)
7. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse, som består i indgåelsen af en konkurrencebegrænsende aftale – afgørelse, der er baseret på beviselementer, som er tilstrækkelige til at godtgøre, at en overtrædelse har fundet sted – bevismæssige forpligtelser for virksomheder, der bestrider overtrædelsens eksistens (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 96-99, 141 og 144)
8. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – bevismiddel – anvendelse af en række indicier – de enkelte indiciers bevismæssige værdi – Kommissionens fremlæggelse af erklæringer fra andre involverede virksomheder – bevisværdi (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 100-108, 186, 191 og 195)
9. Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – bevismateriale, som kan lægges til grund (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1) (jf. præmis 150 og 160)
10. Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed – betingelser – tilstrækkeligt til at pådrage virksomheden ansvar for en stiltiende godkendelse, såfremt den hverken har taget offentligt afstand eller underrettet de kompetente myndigheder (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 180-183, 249 og 252)
11. Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser – deltagelse angiveligt sket under tvang – ingen begrundelse for en virksomhed, der ikke har underrettet de kompetente myndigheder herom (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 199, 210-212, 227, 233 og 318)
12. Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – foreligger ikke – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 292-294)
13. Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – høring af virksomhederne – udarbejdelse af et referat og optagelse af høringen – tilsidesættelse af retten til kontradiktion – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 773/2004, art. 12 og art. 14, stk. 8) (jf. præmis 344-350)
14. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – bedømmelseskriterier – overtrædelens art og geografiske udstrækning (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 21-23) (jf. præmis 370-373)
15. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – sondring mellem bødens endelige beløb og mellembeløb – følger (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2) (jf. præmis 379-384)
Angående
| Principalt en påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar) og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt. |
Konklusion
1) | | Artikel 1, stk. 1, nr. 8, i Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar) annulleres, for så vidt som Europa-Kommissionen deri fastslår, at Duravit AG, Duravit BeLux SPRL/BVBA og Duravit SA har deltaget i en overtrædelse på Italiens, Østrigs og Nederlandenes områder. |
2) | | I øvrigt frifindes Kommissionen. |
3) | | Duravit AG, Duravit BeLux og Duravit SA bærer hver tre fjerdedele af deres egne omkostninger. |
4) | | Kommissionen betaler en fjerdedel af Duravit AG’s, Duravit BeLux’ og Duravit SA’s omkostninger og bærer sine egne omkostninger. |
5) | | Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger. |