RETTENS KENDELSE (Sjette Afdeling)
2. oktober 2015 (*)
»Annullationssøgsmål – REACH – pålæggelse af en administrationsafgift for en fejl i erklæringen om virksomhedens størrelse – sprogordning – søgsmålsfrist – afvisning«
I sag T-540/13,
Société européenne des chaux et liants, Bourgoin-Jallieu (Frankrig), ved advokat J. Dezarnaud,
sagsøger,
mod
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) ved M. Heikkilä, A. Iber og C. Schultheiss, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om en delvis annullation af ECHA’s afgørelse SME (2013) 1665 af 21. maj 2013, for så vidt som den pålægger sagsøgeren en administrationsafgift,
har
RETTEN (Sjette Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen, og dommerne F. Dehousse (refererende dommer) og A.M. Collins,
justitssekretær: E. Coulon,
afsagt følgende
Kendelse
Baggrund for tvisten
1 Den 9. december 2010 registrerede sagsøgeren, Société européenne des chaux et liants, to stoffer ved Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1).
2 Under registreringsproceduren erklærede sagsøgeren over for ECHA, at selskabet var en »lille« virksomhed som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124, s. 36). Denne erklæring gjorde det muligt for sagsøgeren at drage fordel af en nedsættelse af det gebyr, der skal ledsage alle registreringsansøgninger i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006.
3 Den 13. februar 2013 anmodede ECHA sagsøgeren i medfør af artikel 13, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 af 16. april 2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til forordning nr. 1907/2006 (EUT L 107, s. 6) om at indsende en række dokumenter med henblik på at efterprøve sagsøgerens erklæring om, at selskabet udgjorde en lille virksomhed.
4 Ved skrivelse af 12. april 2013 svarede sagsøgeren, at selskabets erklæring om at være en »lille« virksomhed som omhandlet i henstilling 2003/361 var forkert, og at sagsøgeren var en »stor« virksomhed som omhandlet i den pågældende henstilling.
5 Ved e-mail og ved skrivelse af 21. maj 2013 underrettede ECHA sagsøgeren om afgørelse SME (2013) 1665 (herefter »den anfægtede afgørelse«). I denne afgørelse fastslog ECHA med henvisning til skrivelsen af 12. april 2013 og i henhold til artikel 13, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 340/2008, at sagsøgeren ikke var berettiget til en nedsættelse af gebyret for »små« virksomheder, og at ECHA derfor ville tilsende sagsøgeren – ud over to fakturaer, der dækkede forskellen mellem de gebyrer, der oprindeligt var blevet betalt, og de endeligt skyldige gebyrer – en faktura på 9 950 EUR for administrationsafgiften. Den anfægtede afgørelse indeholdt en specifik henvisning til modtagerens klagemuligheder.
6 ECHA fremsendte således med e-mail en faktura, der var dateret den 22. maj 2013, på 9 950 EUR for administrationsafgiften til sagsøgeren.
7 Ved skrivelse af 15. juli 2013 til ECHA, som agenturet modtog den 25. juli 2013, anfægtede sagsøgeren den pålagte administrationsafgift og anmodede om fritagelse.
8 Ved e-mail og ved skrivelse af 26. juli 2013 til sagsøgeren oplyste ECHA, således som det fremgik af den anfægtede afgørelse og i henhold til artikel 94, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 samt artikel 263 TEUF, at den anfægtede afgørelse kunne indbringes for Retten inden to måneder efter, at afgørelsen var blevet meddelt. ECHA tilføjede, at såfremt sagsøgeren ønskede at indbringe en klage med henblik på prøvelse af den anfægtede afgørelses lovlighed, skulle selskabet således anlægge sag ved Retten.
9 Ved skrivelse af 30. juli 2013 indleveret til Rettens Justitskontor den 5. august 2013, som var underskrevet af den administrerende direktør M. og indeholdt klagen af 15. juli 2013 som bilag, oplyste sagsøgeren, at selskabet havde til hensigt at indbringe en klage for Retten.
10 Ved skrivelse og ved telefax af 14. august 2013 henledte Rettens Justitskontor sagsøgerens opmærksomhed på, at en sagsøger, der ønsker at indbringe en klage, der henhører under Rettens kompetence, skal være repræsenteret af en advokat, der er registreret som advokat i en advokatforening i en af medlemsstaterne, at en stævning, der ikke er underskrevet af en advokat, ikke kan registreres, og at der derfor ikke kunne træffes nogen foranstaltninger på grundlag af skrivelsen af 30. juli 2013.
Procedure
11 Ved stævning af 27. september 2013, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 1. oktober 2013, har sagsøgeren anlagt denne sag.
12 Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 19. februar 2014 har ECHA i henhold til artikel 114, stk. 1, i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 gjort gældende, at søgsmålet skal afvises med henvisning til søgsmålsfristen.
13 Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 11. marts 2014 har sagsøgeren fremsat sine bemærkninger til formalitetsindsigelsen.
14 Den skriftlige procedure vedrørende formalitetsindsigelsen blev afsluttet den 25. marts 2014, efter sagsøgeren havde berigtiget sine bemærkninger vedrørende formalitetsindsigelsen.
15 Den 9. januar 2015 blev parterne som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i procesreglementet af 2. maj 1991 anmodet om at fremsætte deres bemærkninger til den eventuelle relevans af dom af 2. oktober 2014, Spraylat mod ECHA (T-177/12, Sml., EU:T:2014:849), for den foreliggende tvist og om at besvare et spørgsmål senest den 12. februar 2015.
16 ECHA besvarede denne anmodning den 11. februar 2015, og sagsøgeren svarede den 23. februar 2015. Ved Rettens afgørelse af 27. februar 2015 blev sagsøgerens besvarelse tilført sagsakterne.
Parternes påstande
17 ECHA har nedlagt følgende påstande:
– Sagen afvises.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
18 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Formalitetsindsigelsen forkastes.
– ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
19 I medfør af artikel 130, stk. 1, i Rettens procesreglement kan Retten, såfremt sagsøgte anmoder den herom, tage stilling til, om sagen bør afvises, eller til, om Retten savner kompetence uden at indlede behandlingen af sagens realitet. I den foreliggende sag finder Retten sagen tilstrækkeligt belyst, og den har besluttet at træffe afgørelse uden at fortsætte retsforhandlingerne.
Parterne argumenter
20 ECHA har gjort gældende, at søgsmålet, der er anlagt den 1. oktober 2013, bør afvises, idet det er anlagt for sent.
21 Den omstændighed, at den anfægtede afgørelse er affattet på et andet sprog end sagsøgerens, kan ikke føre til et andet resultat.
22 Sagsøgeren har nemlig indgivet en registreringsansøgning til ECHA på engelsk. ECHA besvarede denne ansøgning og traf afgørelse på det samme sprog, jf. artikel 2, andet punktum, i Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1952-1958 I, s. 74).
23 Under alle omstændigheder var sagsøgeren gjort bekendt med den anfægtede afgørelse i god tid og havde uden tvivl forstået indholdet heraf.
24 Da der endvidere ikke er en generel forpligtelse til at oplyse de personer, der er adressater for de retsakter, som EU-institutionerne har vedtaget, om søgsmål, der er anlagt til prøvelse af disse retsakter, kan den omstændighed, at meddelelsen om klageadgang var affattet på engelsk, ikke have indvirkning på den frist, der er fastsat for at anlægge annullationssøgsmålet.
25 For så vidt angår indgivelsen af ansøgningen om registrering af kemiske stoffer på engelsk har sagsøgeren gjort gældende, at registreringsansøgningen var fortrykt på engelsk og vedlagt ECHA’s korrespondance, således at der kun skulle afgives oplysninger om regnskab og afkrydses i felterne vedrørende virksomhedens størrelse.
26 Hvad angår ECHA’s anbringende, hvorefter sagsøgeren ikke gør gældende, at selskabet ikke har forstået den anfægtede afgørelse, har selskabet uden at anfægte dette anbringende anført, at den faktura, der var vedlagt afgørelsen, og som var affattet på fransk, i sig selv var tilstrækkelig til, at selskabet heraf kunne konkludere, at det var pålagt en finansiel sanktion.
27 Sagsøgeren har henvist til, at selskabet to gange, nemlig den 15. og den 30. juli 2013, har anfægtet den anfægtede afgørelse på »en sikkert uhensigtsmæssig måde for så vidt angår formen, henset til uklarhederne ifølge selskabet i korrespondancen fra ECHA, der var affattet på et sprog, der ikke var [selskabets eget sprog]«.
28 Det er imidlertid sagsøgeren opfattelse, at den omstændighed, at selskabet faktisk har anfægtet den finansielle sanktion, ikke er ensbetydende med, at dette fuldt ud havde forstået de oprindeligt modtagne dokumenter vedrørende registreringsansøgningen. Det er nemlig ubestridt, at ECHA’s sprogvalg førte til en fejlfortolkning af dokumenterne vedrørende registreringsansøgningen, idet sagsøgeren i registreringsansøgningen kun har afgivet økonomiske oplysninger om selskabet selv og ikke om selskabets partnervirksomhed, der er aktionær i selskabet.
Rettens vurdering
29 Hvad for det første angår bestemmelserne vedrørende søgsmålsfrister bemærkes, at søgsmålsfristerne i henhold til artikel 263 TEUF er ufravigelige og ikke kan ændres af parterne eller dommeren (jf. kendelse af 15.11.2012, Städter mod BCE, C-102/12 P, EU:C:2012:723, præmis 13).
30 Endvidere bemærkes, at en streng overholdelse af processuelle regler er i overensstemmelse med hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen (jf. kendelse af 29.1.2014, Gbagbo mod Rådet, C-397/13 P, EU:C:2014:46, præmis 7 og den deri nævnte retspraksis).
31 I overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i statutten for Domstolen kan procesfrister kun fraviges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure (jf. kendelse, Gbagbo mod Rådet, nævnt i præmis 30 ovenfor, EU:C:2014:46, præmis 8 og den deri nævnte retspraksis).
32 For så vidt angår søgsmålsfrister skal begrebet undskyldelig vildfarelse desuden fortolkes strengt og omfatter kun usædvanlige omstændigheder, navnlig hvor den pågældende institution har udvist en adfærd, der enten i sig selv eller i afgørende omfang må antages at kunne fremkalde en vildfarelse hos en borger, der er i god tro, og som har udvist en sådan agtpågivenhed, der kræves af en normalt påpasselig erhvervsdrivende (jf. dom af 22.9.2011, Bell & Ross mod KHIM, C-426/10 P, EU:C:2011:612, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).
33 I den foreliggende sag er den anfægtede afgørelse blevet meddelt sagsøgeren den 21. maj 2013. I henhold til artikel 263, sjette afsnit, TEUF, sammenholdt med artikel 102, stk. 2, i procesreglementet af 2. maj 1991, udløb fristen for at anlægge sag til prøvelse af denne afgørelse derfor onsdag den 31. juli 2013 ved midnat.
34 Hvad for det andet angår Unionens sprogordning bemærkes, at i henhold til artikel 2 i forordning nr. 1 kan dokumenter, som en medlemsstat eller en person, der er undergivet en medlemsstats jurisdiktion, retter til institutionerne, efter afsenderens valg affattes på et af de officielle sprog. Svaret skal affattes på det samme sprog.
35 Artikel 3 i forordning nr. 1 bestemmer desuden, at dokumenter, som en fællesskabsinstitution retter til en medlemsstat eller til en person, der er undergivet en medlemsstats jurisdiktion, skal affattes på denne stats sprog.
36 Artikel 104 i forordning nr. 1907/06 bestemmer, at forordning nr. 1 finder anvendelse på ECHA.
37 Det er i det foreliggende tilfælde ubestridt, at registreringsansøgningen blev indgivet af sagsøgeren på engelsk.
38 Det er tillige ubestridt, at den anfægtede afgørelse er blevet meddelt på engelsk og vedlagt en faktura for den omtvistede administrationsafgift, der var affattet delvist på engelsk, delvist på fransk.
39 Det er desuden ubestridt, at sagsøgerens klage til ECHA den 15. juli 2013 var affattet på fransk, og at ECHA den 26. juli 2013 besvarede denne klage ved skrivelse affattet på det samme sprog.
40 Selv om ECHA har henvist til, at sagsøgeren har forstået den anfægtede afgørelse, har sagsøgeren ikke i sine bemærkninger vedrørende formalitetsindsigelsen fremført et eneste specifikt argument, og selskabet har ikke anført, at det ikke har forstået denne afgørelse, hvorved selskabet blev pålagt en administrationsafgift på engelsk. Hvad nærmere bestemt angår spørgsmålet om søgsmålsfrister, hvis overholdelse er anfægtet i forbindelse med denne formalitetsindsigelse, har sagsøgeren ikke anført, at selskabet ikke har forstået de oplysninger i denne afgørelse, der vedrørte betingelserne og fristerne for at indbringe et søgsmål.
41 Sagsøgeren har begrænset sig for så vidt angår sagens substans til at henvise til, at den omstændighed, at proceduren for ansøgningen om registrering af de to kemiske stoffer blev gennemført på engelsk og ved anvendelsen af tekniske termer, førte til, at sagsøgeren begik en fejl, da den angav virksomhedens størrelse, hvilket ifølge sagsøgeren udgør begrundelsen for, at sagsøgeren ikke skulle pålægges en administrationsafgift.
42 Mere generelt har sagsøgeren således hverken i stævningen eller i sine bemærkninger vedrørende formalitetsindsigelsen givet nogen forklaring, som i henhold til den i præmis 31 og 32 nævnte retspraksis muligvis kunne begrunde, at stævningen først blev indleveret den 1. oktober 2013.
43 Sagsøgeren har i stævningen ydermere kun anført, at selskabet to gange, nemlig den 15. og den 30. juli 2013, anfægtede den anfægtede afgørelse på »en sikkert uhensigtsmæssig måde for så vidt angår formen, henset til uklarhederne ifølge selskabet i korrespondancen fra ECHA, der var affattet på et sprog, der ikke var [selskabets eget sprog]«.
44 Selv om denne betragtning, der ikke vedrører fristerne, men alene formen af indvendingerne af den 15. og den 30. juli 2013, ikke desto mindre skulle fortolkes således, at den ligeledes vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagen var anlagt for sent, kan den ikke tiltrædes.
45 Det bemærkes, at henvisningen til »uklarhederne« i det mindste for så vidt angår den del af den anfægtede afgørelse, der vedrører betingelserne og fristerne for at indbringe et søgsmål, er åbenbart ugrundet.
46 For det første fremstår denne del af den anfægtede afgørelse, der vedrører betingelserne og fristerne for at indbringe et søgsmål, således som den er affattet på engelsk, ikke på nogen måde uklar i sin beskrivelse af de nævnte betingelser og frister.
47 For det andet forudsætter selve påberåbelsen af en påstået uklarhed logisk set, at der forudgående er identificeret en sådan uklarhed, hvilket nødvendigvis forudsætter et tilstrækkeligt kendskab til sproget i den påståede uklare tekst. Sagsøgeren, der på upræcis vis har gjort gældende, at der var uklarheder, har imidlertid ikke udpeget disse.
48 Det følger heraf, at selv om det antages, at den i præmis 43 nævnte betragtning skal forstås således, at den også tager sigte på spørgsmålet om søgsmålsfrister, kan denne betragtning ikke forklare, og i endnu mindre grad begrunde, at stævningen først blev indleveret den 1. oktober 2013.
49 Af hensyn til fuldstændigheden bemærkes desuden, at ECHA som svar på klagen af 15. juli, der var affattet på fransk og blev modtaget af ECHA den 25. juli 2013, fremsendte et svar til sagsøgeren pr. e-mail den 26. juli 2013, hvori ECHA på det samme sprog oplyste, at sagen skulle anlægges ved Retten inden for en frist på to måneder fra datoen for den anfægtede afgørelse, og henviste til et link til Domstolens hjemmeside.
50 Sagsøgerens anbringende om de angivelige uklarheder, der allerede er tilstrækkeligt modsagt i præmis 42-47 ovenfor, er således yderligere blevet tilbagevist derved, at ECHA på fransk har gentaget de oplysninger, der var indeholdt i den anfægtede afgørelse vedrørende betingelserne og fristerne for at indbringe et søgsmål.
51 Efter at have modtaget oplysningerne i den anfægtede afgørelse og fået dem gentaget af ECHA den 26. juli 2013 fremsendte sagsøgeren – i stedet for at indgive en stævning, der var underskrevet af en advokat inden for søgsmålsfristen – således blot en stævning til Retten i form af en skrivelse, der var postet dagen inden, at denne frist udløb, og som var underskrevet af et bestyrelsesmedlem. Det følger af fast retspraksis, at en stævning, der ikke er underskrevet af en advokat, er behæftet med en mangel, der kan medføre, at søgsmålet må afvises efter udløbet af procesfristerne, og ikke kan berigtiges (dom Bell & Ross mod KHIM, EU:C:2011:612, præmis 32 ovenfor, præmis 42).
52 Det følger af det ovenstående, idet der henvises til sagens faktiske omstændigheder, og idet der ikke foreligger nogen af de omstændigheder, der er nævnt i præmis 31 og 32, at den formalitetsindsigelse, der er rejst af ECHA, må tages til følge, og nærværende søgsmål afvises som for sent anlagt.
Sagens omkostninger
53 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og pålægges derfor at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med ECHA’s påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTEN (Sjette Afdeling):
1) Sagen afvises.
2) Société européenne des chaux et liants bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har afholdt.
Således bestemt i Luxembourg den 2. oktober 2015.
E. Coulon | | S. Frimodt Nielsen |
Justitssekretær | | Afdelingsformand |