Sag anlagt den 26. august 2013 – SNCM mod Kommissionen
(Sag T-454/13)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Société nationale maritime Corse Méditerranée (SNCM) (Marseille, Frankrig) (ved advokaterne A. Winckler, F.-C. Laprévote, J.-P. Mignard og S. Mabile)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse K(2013) 1926 af 2. maj 2013 annulleres på grundlag af artikel 263 TEUF.
Subsidiært delvis annullation af afgørelsen for så vidt som det heri lægges til grund, at støttebeløbet omfatter de elementer, der er nævnt i punkt 218 i afgørelsen.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har i stævningen nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2013) 1926 endelig af 2. maj 2013, hvorved Kommissionen først betegnede den økonomiske kompensation, der var blevet udbetalt til Société Nationale Corse Méditerranée (SNCM) og Compagnie Méridionale de Navigation (CNM) for de søtransportydelser, der var blevet leveret mellem Marseille og Korsika i årene 2007-2013 inden for rammerne af en aftale om offentlige tjenesteydelser, som statsstøtte. Derefter fastslog Kommissionen, at den kompensation, der var blevet udbetalt til SNCM og CNM for transportydelser, der var blevet leveret gennem hele året (herefter den såkaldte »basistjeneste«), var forenelig med det indre marked, hvorimod den fastslog, at den kompensation, der var blevet udbetalt for ydelser, der var blevet leveret i spidsbelastningsperioderne, hvilke var juleperioden, februarperioden, forårs-efterårsperioden og/eller sommerperioden (herefter den såkaldte »supplerende tjeneste«), var uforenelig med det indre marked. Endelig traf Kommissionen bestemmelse om, at der skulle ske tilbagesøgning af den støtte, der var blevet erklæret uforenelig med det indre marked (sag om statsstøtte SA.22843 2012/C (ex 2012/NN)).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1. Med det første anbringende gøres gældende, at der er begået retlige og faktiske fejl og foretaget åbenbart urigtige skøn derved, at Kommissionen med urette har lagt til grund, at den »supplerende tjeneste« ikke udgjorde en økonomisk tjenesteydelse af almindelig interesse. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen derved har:
Begået en retlig fejl ved at begrænse den skønsmargen, som traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indrømmer medlemsstaterne ved definitionen af deres offentlige tjenesteydelser.
Anvendt et forkert og i den foreliggende sag uanvendeligt kriterium om et »reelt behov« for en offentlig tjenesteydelse.
Begået en retlig fejl og en faktisk fejl og foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at analysere »basistjenesten« og den »supplerende tjeneste« hver for sig.
Foretaget et åbenbart urigtigt skøn vedrørende manglen på privat initiativ til den »supplerende tjeneste«.
2. Med det andet anbringende gøres gældende, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn derved, at Kommissionen med urette har lagt til grund, at tildelingen af aftalen om offentlige tjenesteydelser ikke opfyldte det fjerde kriterium, der er fastsat i Domstolens dom af 24. juli 2003, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg (sag C-280/00, Sml. I, s. 7747), selv om denne tildeling følger af et åbent og gennemsigtigt udbud.
3. Med det tredje anbringende gøres subsidiært og forudsat, at kompensationen for den »supplerende tjeneste« udgør en støtte (hvilket den ikke gør), gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, og artikel 107 TEUF, af proportionalitetsprincippet og af princippet om forbud mod ugrundet berigelse, samt at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af det støttebeløb, der skal tilbagesøges, for så vidt som beregningen af den støtte, der skal tilbagesøges, hverken tager hensyn til de reelle supplerende omkostninger, som SNCM har afholdt til den »supplerende tjeneste«, eller underkompensationen vedrørende »basistjenesten«, og under alle omstændigheder hviler på en fejlagtig bedømmelse af den del af kompensationen, der er bevilget for »basistjenesten«, og den del, der er bevilget for den »supplerende tjeneste«.
4. Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, for så vidt som Kommissionen er gået imod sin egen beslutningspraksis og har anvendt SGEI-meddelelsen 1 , som ikke var blevet vedtaget på tidspunktet for undertegnelsen af aftalen om offentlige tjenesteydelser. Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at varigheden af proceduren var egnet til at skabe en berettiget forventning hos selskabet, som forhindrede Kommissionen i at pålægge de nationale myndigheder at tilbagesøge støtten.
5. Med det femte anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, ved at der er indført en ubegrundet forskelsbehandling mellem SNCM og de andre rederier.
________________________1 Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT 2012 C 8, s. 4).