Language of document :

Sag anlagt den 25. november 2011 - Eni mod KHIM - EMI (IP) (ENI)

(Sag T-599/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Eni SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne D. De Simone og G. Orsoni)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: EMI (IP) Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2439/2010-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger i alle instanser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Eni SpA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "ENI" for varer og tjenesteydelser i klasse 1-4, 6, 7, 9, 11, 14, 16-19, 22, 25 og 35-45 - EF-varemærkeansøgning nr. 6488076

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: EMI (IP) Ltd

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 4197315 af ordmærket "EMI" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38, 41 og 42; EF-varemærkeregistrering nr. 6167357 af figurmærket "EMI" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 28, 35, 38, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren anfægter den nævnte afgørelse truffet af Første Appelkammer på grundlag af følgende tre anbringender: Appelkammeret har foretaget en (i) fejlagtig og ikke begrundet konklusion om varernes og tjenesteydelsernes lighed, der er støttet på en misforståelse af og en fejlagtig anvendelse af tidligere retspraksis på området (ii) fejlagtig fortolkning og anvendelse af Praktiker-dommen, hvilket antyder en misforståelse af dommens antimonopolistisk-inspirerede principper og navnlig af den begrundelse, der førte til introduktionen af registreringen af detailhandeltjenesteydelserne og (iii) fejlagtig konklusion om ligheden mellem tegnene og om risikoen for forveksling.

____________