Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 11. januar 2011 - Air France mod Heinz-Gerke Folkerts und Luz-Tereza Folkerts
(Sag C-11/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Air France
Sagsøgt: Heinz-Gerke Folkerts, Luz-Tereza Folkerts
Præjudicielle spørgsmål
Har en luftfartspassager ret til et kompensationsbeløb i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91
1, når afgangen forsinkes i et tidsrum, der ligger under de i forordningens artikel 6, stk. 1, definerede grænser, men ankomsten til det endelige bestemmelsessted sker mindst tre timer efter det planlagte ankomsttidspunkt?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Såfremt en flyvning er sammensat af flere delstrækninger, er det de enkelte delstrækninger eller afstanden til det sidste bestemmelsessted, der er afgørende for, om der foreligger forsinkelse som omhandlet i forordningens artikel 6, stk. 1?
____________1 - EUT L 46, s. 1.