Language of document : ECLI:EU:C:2011:581

Sag C-310/09

Ministre du Budget, des Comptes publics et de la Fonction publique

mod

Accor SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Frie kapitalbevægelser – skattemæssig behandling af udbytte – national lovgivning, som tildeler skattegodtgørelse for udbytte, som udloddes af et moderselskabs hjemmehørende datterselskaber – afslag på ansøgning om skattegodtgørelse for udbytte, som udloddes af ikke-hjemmehørende datterselskaber – moderselskabets videreudlodning af udbytte til sine aktionærer – modregning af skattegodtgørelse i forskudsskat, som skal betales af moderselskabet i forbindelse med videreudlodningen – afslag på ansøgning om tilbagebetaling af forskudsskat betalt af moderselskabet – uberettiget berigelse – krav om dokumentation for beskatning af ikke-hjemmehørende datterselskaber«

Sammendrag af dom

1.        Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – skattelovgivning – selskabsskat

(Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

2.        EU-ret – direkte virkning – nationale skatter, der er uforenelige med EU-retten – tilbagebetaling – afslag – betingelse – skat direkte overvæltet på køberen

3.        Frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – beskatning af udbytte

(Art. 63 TEUF)

1.        Artikel 49 TEUF og 63 TEUF er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som har til formål at afskaffe økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte, og som tillader et moderselskab at modregne den skattegodtgørelse, som er tilknyttet udbytte udloddet af datterselskaber, hvis det hidrører fra et datterselskab i den pågældende medlemsstat, i den forskudsskat, som moderselskabet skal betale, når det til sine aktionærer videreudlodder dette udbytte, men som ikke giver en tilsvarende modregningsadgang, hvis udbyttet stammer fra et datterselskab, der er etableret i en anden medlemsstat, eftersom denne lovgivning i dette tilfælde ikke giver ret til en skattegodtgørelse i anledning af udbytte fra dette datterselskab.

(jf. præmis 69 og domskonkl. 1)

2.        EU-retten er til hinder for, at en medlemsstat, når en national skatteordning, som har til formål at afskaffe økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte, ikke i sig selv indebærer, at den af den skattepligtige med urette betalte afgift overvæltes på en tredjemand, afslår at tilbagebetale de beløb, som et moderselskab har indbetalt, med den begrundelse, at dels vil en tilbagebetaling udgøre en ugrundet berigelse for moderselskabet, dels belaster det af moderselskabet indbetalte beløb ikke moderselskabet bogføringsmæssigt eller skattemæssigt, men modregnes i det samlede beløb, som kan videreudloddes til aktionærerne.

Den eneste undtagelse til retten til tilbagebetaling af afgifter opkrævet i strid med EU-retten vedrører tilfælde, hvor den afgiftspligtige har væltet en afgift, som er opkrævet med urette, direkte over på køberen.

(jf. præmis 74 og 76 samt domskonkl. 2)

3.        Ækvivalens- og effektivitetsprincippet er ikke til hinder for, at der som betingelse for tilbagebetaling til et moderselskab af beløb, som kan sikre anvendelsen af den samme skattemæssige ordning på udbytte, der udloddes af moderselskabets datterselskaber med hjemsted i en medlemsstat, og på udbytte, der udloddes af dette selskabs datterselskaber med hjemsted i andre medlemsstater, og som giver anledning til moderselskabets videreudlodning, kræves, at den skattepligtige fremlægger oplysninger, som kun denne har adgang til, for hver enkelt udlodning, som er genstand for en tvist, vedrørende bl.a. den skattesats, som faktisk er anvendt, og det skattebeløb, der faktisk er betalt af overskuddet i datterselskaber i andre medlemsstater, selv om de samme oplysninger ikke kræves for de datterselskaber, som er etableret i nævnte medlemsstat, da myndighederne har adgang til dem. Fremlæggelsen af disse oplysninger kan imidlertid kun kræves under forudsætning af, at det ikke er praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at dokumentere, hvilken skat datterselskaber i andre medlemsstater har betalt, navnlig henset til disse medlemsstaters lovgivning om undgåelse af dobbeltbeskatning og registrering af den selskabsskat, som skal betales, samt om opbevaring af administrative dokumenter. Det påhviler den nationale ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.

(jf. præmis 102 og domskonkl. 3)