Language of document :

Rettens kendelse af 6. september 2023 – Gaz-System mod ACER

(Sag T-212/20) 1

(Annullationssøgsmål– energi – forordning (EU) 2017/459 – kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer – udvælgelse af platforme til reservering af gastransportkapacitet – ACER’s afgørelse, når der ikke foreligger en aftale mellem de nationale reguleringsmyndigheder – ACER’s udvælgelsesprocedure – betingelser for ACER’s genoptagelse af proceduren efter klageorganets hjemvisning – rækkevidden og grundigheden af klageorganets prøvelse af lovligheden af ACER’s afgørelser – åbenbart, at der er grundlag for søgsmålet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Operator Gazociągów Przesyłowych Gaz-System S.A. (Warszawa, Polen) (ved advokaterne E. Buczkowska og M. Trepka)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ved P. Martinet og S. Vaona, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne E. Ameye, M. Sousa Ferro og E. Abril Fernández)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheders (ACER) afgørelse nr. A-006-2019 af 7. februar 2020.

Konklusion

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheders (ACER) afgørelse nr. A-006-2019 af 7. februar 2020 annulleres.

ACER betaler sagsomkostningerne.

____________

1     EUT C 191 af 8.6.2020.