Sag anlagt den 7. februar 2014 – Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet

(Sag T-87/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Islamic Republic of Iran Shipping Lines (Teheran, Iran); Hafize Darya Shipping Lines (HDSL) (Teheran); Khazar Shipping Lines (Anzali Free Zone, Iran); IRISL Europe GmbH (Hamborg, Tyskland); IRISL Marine Services and Engineering Co. (Qeshm Island, Iran); Irano Misr Shipping Co. (Teheran); Safiran Payam Darya Shipping Lines (SAPID) (Teheran); Shipping Computer Services Co. (Teheran); Soroush Sarzamin Asatir Ship Management (Teheran); South Way Shipping Agency Co. Ltd (Teheran) og Valfajr 8th Shipping Line Co. (Teheran) (ved F. Randolph, QC, barrister M. Lester og solicitor M. Taher)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Rådets afgørelse 2013/685/FUSP af 26. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 316, s. 46) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1203/2013 af 26. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 316, s. 1) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

Det fastslås, at Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 272, s. 46) og Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 272, s. 1) ikke finder anvendelse.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort en »ulovlighedsindsigelse« gældende med henblik på, at det fastslås, at oktoberforanstaltningerne er ulovlige, idet de mangler hjemmel, tilsidesætter sagsøgernes berettigede forventninger og princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet, principperne om non bis in idem og res judicata, de diskriminerer IRISL og tilsidesætter dets grundlæggende rettigheder uden begrundelse eller forholdsmæssighed, de tilsidesætter sagsøgernes ret til forsvar, og de er udtryk for Rådets misbrug af dets beføjelser.

Første anbringende om, at der ikke er hjemmel for de anfægtede foranstaltninger.

Andet anbringende om, at Rådet åbenbart har begået en fejl i sine afgørelser om at opføre sagsøgerne på listen.

Tredje anbringende om, at Rådet har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar.

Fjerde anbringende om, at de anfægtede foranstaltninger tilsidesætter sagsøgernes berettigede forventninger og princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet, principperne om non bis in idem og res judicata samt princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Femte anbringende om, at de anfægtede foranstaltninger uden begrundelse og forholdsmæssighed tilsidesætter sagsøgernes grundlæggende rettigheder, navnlig deres ret til respekt for deres omdømme og ejendom.