Language of document :

Rettens dom af 4. maj 2012 - In 't Veld mod Rådet

(Sag T-529/09) 

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste vedrørende Kommissionens henstilling om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en international aftale - delvist afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser - undtagelse vedrørende beskyttelsen af juridisk rådgivning - konkret og forudsigelig tilsidesættelse af den omhandlede interesse - en mere tungtvejende offentlig interesse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sophie in 't Veld (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne O. Brouwer og J. Blockx)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer, C. Fekete og O. Petersen, dernæst ved M. Bauer og C. Fekete, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved C. O'Reilly og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse af 29. oktober 2009 vedrørende afslag på fuld aktindsigt i dokument nr. 11897/09 af 9. juli 2009, der er en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste, benævnt "Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om at give finansielle betalingsdata til det amerikanske finansministerium for at forebygge og bekæmpe terrorisme og finansiering af terrorisme - retsgrundlaget"

Konklusion

1)    Rådets afgørelse af 29. oktober 2009 annulleres, i det omfang den afslår aktindsigt i de dele, der ikke er givet adgang til i dokument nr. 11897/09, bortset fra de dele, der vedrører det specifikke indhold af den planlagte aftale eller forhandlingsdirektiverne.

2)    I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)    Hver af parterne bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 80 af 27.3.2010.