Language of document :

Rettens dom af 7. november 2019 – ADDE mod Parlamentet

(Sag T-48/17) 1

(Regler for institutionerne – Europa-Parlamentet – afgørelse, der fastslår, at visse af et politisk partis udgifter ikke var støtteberettigede i 2015 – afgørelse om at yde støtte i 2017, om forfinansiering med 33% af det maksimale støttebeløb og om forpligtelse til at stille en bankgaranti – pligt til at udvise upartiskhed – ret til forsvar – finansforordningen – gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen – forordning (EU) nr. 2004/2003 – proportionalitet – ligebehandling)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alliance for Direct Democracy in Europe ASBL (ADDE) (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne L. Defalque og L. Ruessmann, derefter ved advokat M. Modrikanen og endelig ved advokat Y. Rimokh)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos og S. Alves, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation dels af Europa-Parlamentets afgørelse af 21. november 2016, der fastslår, at visse udgifter ikke var støtteberettigede for 2015, dels af Europa-Parlamentets afgørelse FINS-2017-13 af 12. december 2016 om tildeling af en støtte til sagsøgeren for 2017, for så vidt som denne afgørelse begrænser forfinansieringsbeløbet til 33% af det maksimale støttebeløb, betinget af, at der stilles en bankgaranti.

Konklusion

1)    Europa-Parlamentets afgørelse af 21. november 2016, der fastslår, at visse udgifter ikke var støtteberettigede i regnskabsåret 2015, annulleres.

2)    Europa-Parlamentet frifindes for så vidt angår påstanden om annullation af Parlamentets afgørelse FINS-2017-13 af 12. december 2016 om tildeling af en støtte til sagsøgeren for regnskabsåret 2017.

3)    Alliance for Direct Democracy in Europe ASBL og Parlamentet bærer hver deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med begæringen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 EUT C 78 af 13.3.2017.