Sag T-48/17
Alliance for Direct Democracy in Europe ASBL (ADDE)
mod
Europa-Parlamentet
Rettens dom (Ottende Udvidede Afdeling) af 7. november 2019
»Regler for institutionerne – Europa-Parlamentet – afgørelse, der fastslår, at visse af et politisk partis udgifter ikke var støtteberettigede i 2015 – afgørelse om at yde støtte i 2017, om forfinansiering med 33% af det maksimale støttebeløb og om forpligtelse til at stille en bankgaranti – pligt til at udvise upartiskhed – ret til forsvar – finansforordningen – gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen – forordning (EU) nr. 2004/2003 – proportionalitet – ligebehandling«
1. Europa-Parlamentet – finansiering af europæiske politiske partier – afgørelse, der fastslår, at visse af et politisk partis udgifter ikke var støtteberettigede – overholdelse af retten til forsvar – partiets ret til at blive hørt – rækkevidde – ret til en formel høring – foreligger ikke
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1 og 2; Europa-Parlamentets forretningsorden art. 224, stk. 3 og 5)
(jf. præmis 35 og 88)
2. Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – retten til en god forvaltning – krav om upartiskhed – begreb – parlamentets skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41 og 1; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2004/2003, art. 7 og 8)
(jf. præmis 41-45)
3. Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – retten til en god forvaltning – krav om upartiskhed – begreb – kategoriske og utvetydige offentlige udtalelser fra et medlem af Europa-Parlamentet angående en sag, der er under behandling – ikke omfattet
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1)
(jf. præmis 55-61)
4. Europa-Parlamentet – finansiering af europæiske politiske partier – forbud mod indirekte finansiering af et nationalt politisk part – betingelser – eksistensen af en indirekte økonomisk fordel til fordel for det nationale politiske parti – bedømmelseskriterier
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2004/2003, art. 7)
(jf. præmis 71)
5. Europa-Parlamentet – finansiering af europæiske politiske partier – forbud mod finansiering af folkeafstemningskampagner – betingelser – aktivitet i forbindelse med en folkeafstemningskampagne – bedømmelseskriterier
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2004/2003, art. 8)
(jf. præmis 73)
6. EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til at blive hørt – rækkevidde – vedtagelse af en individuel afgørelse på grundlag af forhold, der er meddelt eller kendt af den pågældende – tilsidesættelse – foreligger ikke
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2)
(jf. præmis 89-91 og 97)
7. Europa-Parlamentet – finansiering af europæiske politiske partier – ydelse af støtte til forfinansiering – krav om finansiel og begrænsning af forfinansieringen – skøn – rækkevidde – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 966/2012, art. 134, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 1268/2012, art. 206, stk. 1)
(jf. præmis 107, 108, 113, 120, 121, 124, 125 og 128)
Resumé
Med sin dom afsagt den 7. november 2019, ADDE mod Parlamentet (sag T-48/17), gav Retten medhold i påstanden om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 21. november 2016, hvorved den fastslog, at visse af et politisk partis, Alliance for Direct Democracy in Europe ASBL (herefter »sagsøgeren«), udgifter ikke var støtteberettigede i regnskabsåret 2015. Derimod frifandt Retten Europa-Parlamentet for så vidt angår påstanden om annullation af Parlamentets afgørelse af 12. december 2016, hvorved tildelingen af en støtte til sagsøgeren for regnskabsåret 2017 blev underlagt visse betingelser.
I december 2014 modtog sagsøgeren en afgørelse fra Europa-Parlamentets Præsidium om at yde sagsøgeren et maksimalt støttebeløb på 1 241 725 EUR for regnskabsåret 2015. Efterfølgende blev der foretaget kontroller, og en ekstern revisionsrapport fastslog, at en række udgifter ikke kunne anses for at være støtteberettigede i regnskabsåret 2015. I november 2016 fastslog Parlamentet, at et beløb på 500 615,55 EUR ikke var støtteberettiget, og anmodede sagsøgeren om tilbagebetaling af 172 654,92 EUR.
I december 2016 vedtog Europa-Parlamentets Præsidium en afgørelse om at yde sagsøgeren et maksimalt støttebeløb på 1 102 642,71 EUR for regnskabsåret 2017 og fastsatte, at forfinansieringsbeløbet blev begrænset til 33% af det maksimale støttebeløb, betinget af, at der stilles en bankgaranti, under hensyntagen til, at de eksterne revisorer rejste tvivl om sagsøgerens finansielle bæredygtighed grundet manglen på egne supplerende midler.
I forbindelse med sin behandling af et søgsmål om annullation af to afgørelser fra Parlamentet i november og december 2016 bemærkede Retten for det første, at retten til at få sin sag behandlet af Den Europæiske Unions institutioner udgør et generelt EU-retligt princip, og at ifølge retspraksis indebærer princippet om god forvaltningsskik navnlig en forpligtelse for den kompetente institution til omhyggeligt og upartisk at vurdere samtlige relevante forhold i tilknytning til den pågældende sag, inden der træffes afgørelse. Ydermere omfatter kravet om upartiskhed dels den subjektive upartiskhed, hvilket vil sige, at ingen af den omhandlede institutions medlemmer med ansvar for sagen må give udtryk for partiskhed eller en personlig forudfattet mening, dels den objektive upartiskhed, hvilket vil sige, at institutionen skal sikre en tilstrækkelig garanti for, at enhver rimelig tvivl herom kan udelukkes.
Retten bemærkede, at i det foreliggende tilfælde, havde et af medlemmerne af Præsidiet, der havde ansvaret for at følge sagen vedrørende finansiering af politiske partier på europæisk plan, afgivet offentlige udtalelser med et kategorisk og utvetydigt indhold, som fra en ekstern observatørs synspunkt gjorde det muligt at antage, at nævnte medlem havde foregrebet spørgsmålet inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse vedrørende regnskabsåret 2015. Henset til den omstændighed, at det pågældende medlem havde deltaget i mødet i Præsidiet og havde spillet en aktiv rolle i de debatter, der ledte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, fastslog Retten, at upartiskheden i alvorlig grad var blevet bragt i fare.
Retten fremhævede, at Parlamentet skal sikre en tilstrækkelig garanti for, at enhver tvivl om upartisk adfærd fra dets medlemmer i forbindelse med vedtagelsen af administrative afgørelser udelukkes, hvilket bl.a. indebærer, at medlemmerne afstår fra at udtale sig offentligt vedrørende de politiske partier på europæisk plans gode eller dårlige forvaltning af de tildelte midler, når sagerne er under behandling.
Dernæst forholdte Retten sig til spørgsmålet om, hvorvidt visse udgifter i forbindelse med finansieringen af meningsmålinger, der blev foretaget i syv medlemsstater i december 2015, var støtteberettigede. Retten henviste dels til forbuddet mod at anvende finansieringen af politiske partier på europæisk plan over Unionens almindelige budget til direkte eller indirekte finansiering af andre politiske partier og navnlig ikke af nationale politiske partier eller nationale kandidater (1), dels til forbuddet mod anvendelsen af disse midler at finansiere folkeafstemningskampagner (2).
Retten fremhævede, at den omhandlede meningsmåling i det foreliggende tilfælde blev foretaget i syv forskellige medlemsstater (Belgien, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige) ved en stikprøveanalyse af ca. 1 000 personer i hver stat, at spørgsmålene var de samme, og at de bl.a. vedrørte disse medlemsstaters tilhørsforhold til EU, deltagernes stemme i forbindelse med en eventuel folkeafstemning om tilhørsforholdet til EU og ændringen af betingelserne for at høre til EU. Retten fastslog dernæst, at alene den del af meningsmålingen, der omhandler Det Forenede Kongerige, var omfattet af anvendelsesområdet for forbuddet mod finansiering af folkeafstemningskampagner, eftersom lovgivningen om indholdet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige var blevet endeligt godkendt på tidspunktet for nævnte meningsmåling. Da dette derimod ikke er tilfældet for så vidt angår de andre seks andre medlemsstater, hvor der blev foretaget meningsmålinger, fastslog Retten, at erklæringen om, at samtlige udgifter til meningsmålingen ikke var støtteberettigede, ikke var begrundet. Henset til kravene om upartiskhed og arten af den omhandlede meningsmåling annullerede Retten Parlamentets afgørelse af 21. november 2016 vedrørende regnskabsåret 2015.
Hvad angår påstanden om annullation af Parlamentets afgørelse af 12. december 2016 om tildeling af en støtte til sagsøgeren vedrørende regnskabsåret 2017 frifandt Retten Parlamentet for denne påstand, idet den forkastede de fremsatte anbringender, hvoraf det første vedrørte tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og retten til forsvar, det andet vedrørte tilsidesættelse af finansforordningens (3) artikel 134 og artikel 206 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen (4) (vedrørende garantier for forfinansieringen af støtte), og det tredje vedrørte tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, som ugrundede.