Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 10. oktober 2023 – »SEM Remont« EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzjalvane i danatjno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prichodite
(Sag C-624/23, SEM Remont)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: »SEM Remont« EOOD
Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzjalvane i danatjno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prichodite
Præjudicielle spørgsmål
1. Er det i henhold til artikel 63, artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 218, artikel 219, artikel 220, artikel 226 og artikel 228 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem 1 lovligt med en praksis, som benyttes af afgiftsmyndigheden i forbindelse med anvendelsen af nationale bestemmelser, herunder navnlig artikel 71, stk. 1, i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (momsloven), sammenholdt med samme lovs artikel 25, stk. 1, sammenholdt med samme lovs artikel 102, stk. 4, artikel 114, artikel 116 og artikel 117, sammenholdt med samme lovs artikel 125 og 126, hvorefter modtageren af en momspligtig ydelse blev nægtet ret til at foretage fradrag for indgående moms for både perioden for levering af ydelsen og perioden for dens registrering i afgiftsangivelsen med den begrundelse, at den faktura, som leverandøren havde udstedt til den pågældende, ikke anførte moms, at der på et senere tidspunkt (efter den afgiftskontrol, der blev foretaget hos leverandøren) blev udfærdiget et dokument, der ikke opfyldte kravene til indholdet af en faktura (der blev udarbejdet et referat, i hvilket dets ophavsmand blev betegnet som både leverandør og modtager i henhold til referatet), og i hvilket referat den faktura, der var blevet udstedt til modtageren, blev angivet, og den moms, der var blevet betalt, blev beregnet på grundlag af det afgiftspligtige beløb, der var angivet deri, og at modtageren først herefter gjorde retten til at foretage fradrag for indgående moms (»retten til at kræve en skattekredit« i henhold til momsloven) gældende på grundlag af referatet, og gør en sådan praksis det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den afgiftspligtige person at udøve retten til at foretage fradrag for indgående moms?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: På hvilket tidspunkt skal retten til at foretage fradrag for indgående moms udøves – er det på tidspunktet for udstedelsen af fakturaen uden angivelse af moms eller på tidspunktet for leverandørens udfærdigelse af referatet?
3. I henhold til artikel 203 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med samme direktivs artikel 178, litra a), og artikel 176 samt princippet om afgiftsneutralitet er det da lovligt med en bestemmelse som momslovens artikel 102, stk. 4, og en praksis, som anvendes af den nationale skatteforvaltning, hvorefter en leverandør af en momspligtig ydelse, der ikke indgiver en ansøgning om registrering i henhold til momsloven inden for den lovbestemte frist fra den dato, hvor den pågældende i henhold til samme lov er blevet forpligtet til at lade sig momsregistrere, alene er forpligtet til at betale moms af de ydelser, den pågældende har leveret i perioden fra den dato, hvor registreringspligten opstod, til registreringen ved afgiftsmyndigheden, og hvorefter der ikke er mulighed for, at den leverandør, for hvem momspligten er blevet fastslået i henhold til momslovens artikel 102, stk. 4, kan udstede berigtigende fakturaer (eller et andet dokument) til modtagerne af ydelserne, således at disse kan udøve retten til at foretage fradrag for indgående moms?
____________
1 EUT 2006, L 347, s. 1.