Sag T-226/10

Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – sagsøgeren repræsenteret af advokater, der ikke er tredjemænd – afvisning«

Sammendrag af kendelse

Retspleje – stævning – formkrav – betingelser vedrørende den, der skriver under – egenskab af en anden person i forhold til parterne

(Statutten for Domstolen, art. 19, stk. 1, 3 og 4, og art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 43, stk. 1, første afsnit)

Det fremgår af artikel 19, stk. 1, 3 og 4, og artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen og procesreglementets artikel 43, stk. 1, første afsnit, og især anvendelsen af udtrykket »repræsenteres« i nævnte artikel 19, stk. 3, at for at anlægge en sag for Retten er en »part« i nævnte artikels forstand ikke bemyndiget til selv at føre sin sag, men skal lade en anden person møde for sig, og denne person skal have møderet for en ret i en medlemsstat eller i en stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Dette krav om at lade en anden person møde for sig er i overensstemmelse med den opfattelse af advokatens rolle, hvorefter han i fuld uafhængighed og under varetagelse af det overordnede hensyn til retsplejen skal yde den juridiske bistand, som klienten har behov for.

Under disse omstændigheder kan eventuelle krav om uafhængighed, som følger af faglige regler, der gælder for juridiske rådgivere, ikke i sig selv betyde, at personer knyttet til sagsøgeren ved et arbejdsforhold har ret til at repræsentere ham ved Retten. Begrebet advokatens uafhængighed defineres nemlig ikke kun positivt ved henvisning til de fagetiske forpligtelser, men også negativt, dvs. ved henvisning til et manglende ansættelsesforhold. Det følger heraf, at tilstedeværelsen af et underordnelsesforhold hos en myndighed, når dennes eneste opgave består i at bistå sagsøgeren, indebærer, at der foreligger en mindre grad af uafhængighed end den, som en juridisk rådgiver eller advokat, som udøver sin virksomhed i et eksternt firma, har i forhold til sin klient.

(jf. præmis 12, 14-18, 21 og 25)