Language of document :

Sag anlagt den 14. maj 2010 - Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej mod Kommissionen

(Sag T-226/10)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (Warszawa, Polen) (ved radcy prawni H. Gruszecka og D. Pawłowska)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 3. marts 2010 i sag PL/2009/1019 vedrørende det nationale engrosmarked for udveksling af IP-datatrafik (IP-transit) og i sag PL/2009/1020 vedrørende det nationale engrosmarked for udveksling af IP-datatrafik (IP-peering) med Telekomunikacja Polska S.A.'s netværk.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 1234 af 3. marts 2010, der er udstedt på grundlag af artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF ("rammedirektivet") 1, hvori Kommissionen har anmodet Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (myndigheden for elektronisk kommunikation) om at trække de udkast til foranstaltninger vedrørende det nationale engrosmarked for udveksling af IP-datatrafik (IP-transit) og engrosmarkedet for IP-peering med Telekomunikacja Polska S.A.'s netværk, der er blevet meddelt Kommissionen den 27. november 2009 og er blevet registeret under numrene PL/2009/1019 og PL/2009/1020, tilbage.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført tre anbringender.

I forbindelse med sit første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse har tilsidesat væsentlige formforskrifter, herunder princippet om god forvaltningsskik, princippet om effektivt samarbejde og den i artikel 7 i rammedirektivets fastlagte høringsordning, eftersom de i den anfægtede afgørelse trufne beslutninger er baseret på en upræcis oversættelse af de af sagsøgeren meddelte udkast til foranstaltninger, hvilket har medført, at Kommissionen er nået til fejlagtige konstateringer om de faktiske omstændigheder, der udgør rammen for de meddelte foranstaltninger. Endvidere har Kommissionen tilsidesat væsentlige formforskrifter ved ikke tilstrækkeligt at begrunde den anfægtede afgørelse, idet den ikke er fremkommet med nogen detaljeret og objektiv redegørelse for de grunde, på grundlag af hvilke den har anmodet om, at de meddelte udkast til foranstaltninger bliver trukket tilbage.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har foretaget et åbenbart fejlskøn ved at antage, at IP-peering og IP-transit tjenesterne er indbyrdes substituerbare. IP-peering og IP-transit tjenesterne er ikke indbyrdes substituerbare, idet de er forskellige for så vidt angår det område, som andelen af IP-datatrafik mellem telekommunikationsvirksomheder vedrører, hvad angår metoden til beregning af indtægter i henhold til de tjenester, der leveres, definitionen af udbyder (internetudbyder) og tjenestens kvalitet.

For det tredje har sagsøgeren anført, at Kommissionen også har tilsidesat artikel 4, stk. 3 TEU og artikel 102 TEUF, sammenholdt med artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 2, litra b) og c), artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 3 og artikel 16, stk. 4 i rammedirektivet ved at fastslå, at engrosmarkedet for udveksling af IP-datatrafik i Polen (IP-transit og IP-peering) ikke er to særskilte markeder og ikke er underlagt en forhåndsregulering, samt at Telekomunikacja Polska S.A. ikke har en stærk markedsposition på begge disse markeder. Sagsøgeren har gjort gældende, at der i overensstemmelse med kravene i henstillingen 2 og retningslinjerne 3 er foretaget en markedsanalyse med hensyn til, om en forhåndsregulering er begrundet, og de tre relevante kriterier er ubestrideligt undersøgt. Denne undersøgelse har fuldt ud bekræftet, at markederne for IP-peering og IP-transit kunne underlægges en forhåndsregulering, eftersom de er kendetegnet ved store og varige hindringer for markedsadgang, at markedet inden for det relevante tidsrum ikke har vist tegn på en effektiv konkurrence, og at konkurrenceretten alene ikke er tilstrækkelig til at til at imødegå de pågældende markedssvigt.

____________

1 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.3.2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33).

2 - Kommissionens henstilling af 17.12.2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (meddelt under nummer K(2007) 5406) (EUT L 344, s. 65).

3 - Kommissionens retningslinjer af 11.7.2002 for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester (EFT C 165, s. 6).