Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 8. juli 2004

i sag T-338/03, Eridania Sadam m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1

(Fælles markedsordning for sukker - prisordning - regionalisering - underskudsområder - klassificering af Italien - produktionsåret 1997/1998 - forordning nr. 1158/2003 - annullationssøgsmål - fysiske og juridiske personer - formaliteten)

(Processprog: italiensk)

I sag T-338/03, Eridania Sadam SpA, Bologna (Italien), Italia Zuccheri SpA, Bologna (Italien), Zuccherificio del Molise SpA, Termoli (Italien) og SFIR - Società Fondiaria Industriale Romagnola SpA, Cesana (Italien), ved avvocati G. Pittalis, I. Vigliotti, G.M. Roberti, P. Ziotti og A. Franchi, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: L. Visaggio, med valgt adresse i Luxembourg), støttet af Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtiget: F. Ruggeri Laderchi) angående en påstand om annullation af artikel 1, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1158/2003 af 30. juni 2003 om fastsættelse for produktionsåret 2003/04 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker (EFT L 162, s. 24), har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne M. Vilaras og I. Wiszniewska-Bialecka; justitssekretær: H. Jung, den 8. juli 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Frifindelse.

Det er ufornødent at tage stilling til interventionsbegæringerne fra Azienda Agricola Palazzina s.s. m.fl., Associazione Nazionale Bieticoltori, Consorzio Nazionale Bieticoltori og Associazione Bieticoltori Italiani.

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Rådet bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 289 af 29.11.2003