Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 15. oktober 2004 af Hoge Raad der Nederlanden i sagen H.A. Solleveld mod Inspecteur van de Belastingdienst - ondernemingen Amersfoort.

(Sag C-443/04)

Ved dom afsagt den 15. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 20. oktober 2004, har Hoge Raad der Nederlanden i sagen H.A. Solleveld mod Inspecteur van de Belastingdienst - ondernemingen Amersfoort forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal sjette direktivs 1 artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), fortolkes således, at transaktioner, der består i at stille en diagnose, at fremsætte forslag til behandling og eventuel at henvise til en behandling - alle som led i den ovenfor i punkt 3.1.2 og 3.1.3 beskrevne diagnosticering af forstyrrelsesfelter, er momsfritaget, og gælder dette også, når denne transaktion ikke er led i udøvelse - ved den person, der foretager transaktionen - af et af de af den pågældende medlemsstat definerede erhverv inden for sundhedsvæsenet?

____________

1 - EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1-40.