Sag anlagt den 24. januar 2006 - Alliance One International mod Kommissionen

(Sag T-25/06)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alliance One International, Inc. (Danville, USA) (ved lawyers C. Osti og A. Prastaro)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig udg. af 20. oktober 2005 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, EF (sag COMP/C.38.281/B.2 - rå tobak - Italien) annulleres, for så vidt som den vedrører SCC, Dimon Inc. og Alliance One.

Som følge heraf nedsættes de bøder, der blev pålagt Transcatab og Dimon Italia-Mindo, således at bøderne ikke overstiger 10% af deres omsætning i det seneste regnskabsår.

Subsidiært nedsættes de bøder, der blev pålagt Transcatab og Dimon Italia-Mindo, eftersom multiplikationsfaktoren ikke finder anvendelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har i den anfægtede beslutning fundet, at flere selskaber, heriblandt sagsøgeren og dens datterselskaber, Transcatab og Dimon Italia - der senere har ændret navn til Mindo - havde tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF ved aftaler og/eller samordnet praksis inden for den italienske sektor for rå tobak.

Sagsøgeren påstår, at beslutningen annulleres delvist, idet det først og fremmest gøres gældende, at Kommissionen ved at holde sagsøgeren solidarisk ansvarlig for overtrædelser, som dens datterselskaber har begået, har tilsidesat reglerne om ansvar for moderselskaber. Sagsøgeren har i den forbindelse anfægtet de argumenter og beviser, som Kommissionen har fremført til støtte for sin konklusion.

Sagsøgeren finder ligeledes, at Kommissionen har tilsidesat artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 ¹ ved at pålægge bøder, som overstiger 10% af datterselskabernes samlede omsætning.

Endelig finder sagsøgeren, at Kommissionen ikke skulle have anvendt en multiplikationsfaktor på dens datterselskaber, eftersom dette ikke var berettiget ud fra parternes omsætning og Kommissionens beslutningspraksis. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at den multiplikationsfaktor, som blev anvendt på den, overstiger den, som blev anvendt på en anden virksomhed, hvilket har ført til en åbenbar tilsidesættelse af proportionalitet og mangel på begrundelse. Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at begrundelsen for anvendelsen af en multiplikationsfaktor på Mindo er inkonsekvent, eftersom Kommissionen anvender forskellige kriterier til at fastsætte den samme bøde.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.