Sag anlagt den 3. august 2011 - Europäisch-Iranische Handelsbank mod Rådet
(Sag T-434/11)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europäisch-Iranische Handelsbank AG (Hamburg, Tyskland) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, advokat H. Hohmann, D. Wyatt, Queen's Counsel, og barrister R. Blakeley)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Afsnit B, stk. 1, i bilag I til Rådets afgørelse 2011/299/FUSP
1 annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
Afsnit B, stk. 1, i bilag I til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011
2 annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
Det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP
3 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
Det fastslås, at artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 961/2010
4 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fem anbringender gældende.
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat formforskrifter, idet:
Det ikke har givet en fyldestgørende, præcis og tilstrækkelig begrundelse, og
Det ikke har overholdt retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse.
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved fastlæggelsen af, om kriterierne for at lade sagsøgeren være omfattet af de omtvistede foranstaltninger, var opfyldte, idet de transaktioner, som angiveligt har medført sagsøgerens optagelse på listen, enten var tilladt i henhold til eller var i overensstemmelse med den kompetente nationale myndigheds (den tyske centralbank) afgørelser og retningslinjer.
Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens berettigede forventning om ikke at blive underlagt sanktioner, idet Rådet har pålagt restriktive foranstaltninger som følge af adfærd, der var tilladt af den kompetente nationale myndighed. Subsidiært indebar det forhold, at sagsøgeren under sådanne omstændigheder blev underlagt sanktioner, en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og sagsøgerens ret til at forvente ordentlig administration.
Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at optagelsen af sagsøgeren på listen udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret og/eller sagsøgerens ret til at udøve sin virksomhed, og optagelsen er en åbenbar tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at såfremt den bemyndigelse, som Rådet angiveligt har handlet i henhold til, er bindende, er den ulovlig, idet den er i strid med proportionalitetsprincippet.
____________1 - Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23.5.2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 65).2 - Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23.5.2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s.26).3 - Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).4 - Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25.10.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1).