Sag anlagt den 24. februar 2012 - T&L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen
(Sag T-103/12)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: T&L Sugars Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Sidul Açúcares, Unipessoal Lda (Santa Iria de Azóia, Portugal) (ved advokat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union ved Europa-Kommissionen)
Sagsøgernes påstande
Påstand om annullation af forordning nr. 1240/2011 nr. 1308/2011, nr. 1239/2011, nr. 1281/2011, nr. 1316/2011, nr. 1384/2011, nr. 27/2012 og nr. 57/2012 i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF og/eller påstand om ulovlighed i henhold til artikel 277 TEUF antages til realitetsbehandling og tages til følge.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1240/2011 af 30. november 2011 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2011/12 (EUT 2011 L 318, s. 9) annulleres
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1308/2011 af 14. december 2011 om fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2011/12 (EUT 2011 L 332, s. 8) annulleres.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 af 30. november 2011 om en løbende licitation for produktionsåret 2011/12 for import af sukker under KN-kode 1701 til nedsat toldsats (EUT 2011 L 318, s. 4) annulleres.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1281/2011 af 8. december 2011 om den minimumstold, der skal fastsættes for den første dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT 2011 L 327, s. 60) annulleres.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1316/2011 af 15. december 2011 om den minimumstold, der skal fastsættes for den anden dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT 2011 L 334, s. 16) annulleres.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1384/2011 af 22. december 2011 om den minimumstold, der skal fastsættes for den tredje dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT 2011 L 343, s. 33) annulleres.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 27/2012 af 12. januar 2012 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den fjerde dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT 2012 L 9, s. 12) annulleres, og
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 57/2012 af 23. januar 2012 om suspension af den licitationsprocedure, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT 2012 L 19, s. 12) annulleres.
Subsidiært antages påstanden om, at artikel 186, litra a), og 187 i forordning nr. 1234/2007 er ulovlige, til realitetsbehandling, og påstanden tages til følge, og disse bestemmelser erklæres ulovlige, ligesom de anfægtede forordninger, der direkte eller indirekte har grundlag i disse bestemmelser, annulleres.
EU, som repræsenteret ved Kommissionen, erstatter enhver skade, som sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af dens retlige forpligtelser, og erstatningens størrelse, for det tab sagsøgerne har lidt i perioden fra 1. april 2011 til 29. januar 2012, fastsættes til 87 399 257 EUR plus ethvert løbende tab, som sagsøgerne har lidt efter denne dato eller ethvert andet beløb, der svarer til den skade, som sagsøgerne har eller vil lide, ifølge bevis fremlagt af dem i løbet af denne procedure for især at tage hensyn til fremtidig skade.
Der fastsættes en rente svarende til den sats, som Den Europæiske Centralbank på det gældende tidspunkt har fastsat for de vigtigste refinansieringstransaktioner, plus to procentpoint, eller enhver anden passende sats, som Retten fastsætter, der skal betales af erstatningsbeløbet fra tidspunktet for Rettens domsafsigelse til betaling sker.
Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet de anfægtede foranstaltninger forskelsbehandler rørsukkerraffinaderier til fordel for sukkerroeforarbejdere.
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af forordning nr. 1234/2007 og manglende retligt grundlag, idet Kommissionen ikke har nogen beføjelse til at forøge kvoter og skal opkræve høje, afskrækkende afgifter på frigivelse af sukker uden for kvoten. Kommissionen har heller ikke nogen beføjelse til at vedtage denne slags foranstaltning, som aldrig har været forudset i den grundlæggende lovgivning.
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om retssikkerhed, idet forordning nr. 1239/2011 og dens gennemførelsesforordninger har skabt et system, hvorefter toldafgifter ikke er forudsigelige og fastlagt ved en konsekvent anvendelse af objektive kriterier, men snarere bestemt ved en subjektiv vilje til at betale uden en reel forbindelse med de faktiske produkter, der importeres.
Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet for så vidt, som Kommissionen let kunne have vedtaget mindre indgribende foranstaltninger, som ikke udelukkende var til skade for importerende raffinaderier.
Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af berettigede forventninger, idet Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes berettigede forventninger om at blive behandlet på en afbalanceret, retfærdig og ikke-diskriminerende måde.
Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af diligensprincippet, omhu og god forvaltningsskik, idet Kommissionen i første omgang undlod at handle i det hele trods gentagne advarsler om markedsforstyrrelser, og derefter vedtog åbenbart utilstrækkelige foranstaltninger til at imødegå disse forstyrrelser, og derved ødelagde den balance, som Rådet havde skabt mellem indenlandske producenter og importerende raffinaderier.
For så vidt angår annullation af forordning nr. 57/2012, har sagsøgerne kun påberåbt sig første, fjerde og sjette anbringende.
Subsidiært, har sagsøgerne gjort de ovennævnte anbringender gældende til anfægtelse af forordning 1239/2011 og forordning nr. 1308/2011 som påstande om ulovlighed på grundlag af artikel 277 TEUF. I det tilfælde, at Retten forkaster disse anbringender om annullation, har sagsøgerne nedlagt en påstand om ulovlighed i henhold til artikel 277 TEUF til anfægtelse af artikel 186, litra a), og 187 i forordning nr. 1234/2007, som de anfægtede forordninger har hjemmel i, og har nedlagt påstand om annullation af disse bestemmelser i forordning nr. 1237/2007 og de anfægtede forordninger.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299, s. 1)