Language of document : ECLI:EU:C:2018:872

Sag C-619/16

Sebastian W. Kreuziger

mod

Land Berlin

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg)

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – tilrettelæggelse af arbejdstiden – direktiv 2003/88/EF – artikel 7 – ret til årlig betalt ferie – national lovgivning, som foreskriver fortabelse af den årlige ferie, der ikke er afholdt, og den finansielle godtgørelse for denne ferie, når en ferieansøgning ikke er blevet foretaget af arbejdstageren før arbejdsforholdets ophør«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. november 2018

Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – ret til årlig betalt ferie – national lovgivning, som foreskriver automatisk fortabelse af den årlige ferie, der ikke er afholdt, og den finansielle godtgørelse for denne ferie, når en ferieansøgning ikke er blevet foretaget af arbejdstageren før arbejdsforholdets ophør – ingen forudgående undersøgelse af, om arbejdstageren rent faktisk har haft mulighed for at udøve denne ret – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7)

Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, for så vidt som denne indebærer, at en arbejdstager, der har undladt at ansøge om at udøve sin ret til årlig betalt ferie inden datoen for arbejdsforholdets ophør, automatisk, og uden at der er foretaget en forudgående undersøgelse af, om arbejdsgiveren, bl.a. ved at tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger, faktisk har givet arbejdstageren mulighed for at gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie inden dette ophør, mister de årlige betalte feriedage, som den pågældende havde ret til i henhold til EU-retten i forbindelse med dette ophør, samt den hertil svarende ret til en finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, der ikke er afholdt.

Selv om det i denne forbindelse skal præciseres, at overholdelsen af den forpligtelse, der for arbejdsgiveren følger af artikel 7 i direktiv 2003/88, ikke må være så vidtgående, at den indebærer et krav til arbejdsgiveren om, at han tvinger sine arbejdstagere til at udøve deres ret til årlig betalt ferie (jf. i denne retning dom af 7.9.2006, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, C-484/04, EU:C:2006:526, præmis 43), skal nævnte arbejdsgiver ikke desto mindre sikre sig, at arbejdstageren sættes i stand til at udøve sin ret (jf. i denne retning dom af 29.11.2017, King, C-214/16, EU:C:2017:914, præmis 63).

Som generaladvokaten ligeledes har anført i punkt 43-45 i sit forslag til afgørelse, er arbejdsgiveren i denne forbindelse bl.a. forpligtet til, henset til den bindende karakter af retten til årlig betalt ferie og med henblik på at sikre den effektive virkning af artikel 7 i direktiv 2003/88, helt konkret og gennemskueligt at sikre sig, at arbejdstageren faktisk er i stand til at afholde sin årlige betalte ferie, idet arbejdsgiveren skal opfordre den pågældende til at gøre dette, om nødvendigt udtrykkeligt, samtidig med, at arbejdsgiveren præcist og i god tid, således at denne ferie stadig er egnet til at sikre den berørte den hvile og afslapning, som tilsigtes dermed, oplyser arbejdstageren om, at han, såfremt han ikke afholder sin ferie, fortaber retten hertil efter udløbet af referenceperioden eller en godkendt overførselsperiode, eller ved arbejdsforholdets ophør, når dette ophør indtræder i løbet af en sådan periode.

Bevisbyrden i denne henseende påhviler i øvrigt arbejdsgiveren (jf. analogt dom af 16.3.2006, Robinson-Steele m.fl., C-131/04 og C-257/04, EU:C:2006:177, præmis 68). Såfremt arbejdsgiveren ikke er i stand til at bevise, at han har udvist den krævede omhu for at sikre, at arbejdstageren faktisk var i stand til at afholde den årlige betalte ferie, som han var berettiget til, må det antages, at et bortfald af denne ret til ferie og, i tilfælde af arbejdsforholdets ophør, den hertil knyttede manglende udbetaling af en finansiel godtgørelse for ikke afholdt ferie tilsidesætter henholdsvis artikel 7, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88.

(jf. præmis 51-53 og 56 samt domskonkl.)