Language of document :

Sag anlagt den 8. september 2011 - ZZ mod Regionsudvalget

(Sag F-86/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Regionsudvalget

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den afgørelse, hvorved det afvises at anerkende, at den invaliditet, som sagsøgeren angiveligt lider af, er af erhvervsmæssig oprindelse som omhandlet i vedtægtens artikel 78, stk. 5.

Sagsøgerens påstande

Regionsudvalgets præsidiums afgørelse af 10. september 2010 annulleres, for så vidt som den - idet den bekræfter invaliditetsudvalgets konklusioner - afviser at anerkende, at den invaliditet, som sagsøgeren lider af, er af erhvervsmæssig oprindelse som omhandlet i vedtægtens artikel 78, stk. 5.

Om fornødent annulleres regionsudvalgets afgørelse af 20. maj 2001, der blev meddelt den 1. juni 2011, hvorved sagsøgeren fik afslag på sin klage.

Regionsudvalget tilpligtes at betale en godtgørelse på 10 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade.

Regionsudvalget tilpligtes at betale samtlige de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt siden invaliditetsproceduren blev indledt, herunder de omkostninger, der er forbundet med klagen.

Regionsudvalget tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________