Sag C-368/10

Europa-Kommissionen

mod

Kongeriget Nederlandene

»Traktatbrud – direktiv 2004/18/EF – fremgangsmåder for indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – offentlig kontrakt vedrørende levering, installering og vedligeholdelse af automater til varme drikke og levering af te, kaffe og andre ingredienser – artikel 23, stk. 6 og 8 – tekniske specifikationer – artikel 26 – betingelser vedrørende kontraktens udførelse – artikel 53, stk. 1 – kriterier for tildeling af kontrakter – økonomisk mest fordelagtige bud – økologiske produkter og fair trade-produkter – anvendelse af mærker ved formuleringen af tekniske specifikationer og af tildelingskriterier – artikel 39, stk. 2 – begrebet »supplerende oplysninger« – artikel 2 – principper for indgåelse af kontrakter – princippet om gennemsigtighed – artikel 44, stk. 2, og artikel 48 – egnethedsundersøgelse og udvælgelse af deltagere – minimumskriterier for teknisk eller faglig formåen – overholdelse af »kriterierne for bæredygtigt indkøb og virksomheders sociale ansvar««

Sammendrag af dom

Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder for indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/18 – offentlig kontrakt vedrørende levering og drift af kaffeautomater – tekniske specifikationer

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, som ændret ved forordning nr. 1422/2007, art. 2, art. 23, stk. 6, art. 44, stk. 2, art. 48 og art. 53, stk. 1, litra a)]

En medlemsstat, hvorunder hører en ordregivende myndighed, opfylder ikke sine forpligtelser i henhold til artikel 2, artikel 23, stk. 6, artikel 44, stk. 2, samt artikel 48 og artikel 53, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved forordning nr. 1422/2007, når den ordregivende myndighed inden for rammerne af en offentlig kontrakt vedrørende levering og drift af drikkevareautomater:

–        har fastsat en teknisk specifikation, som er uforenelig med artikel 23, stk. 6, i direktiv 2004/18, ved at opstille krav om, at visse produkter, som skal leveres, er udstyret med et bestemt miljømærke, frem for at anvende detaljerede specifikationer

–        har fastsat tildelingskriterier, der er uforenelige med nævnte direktivs artikel 53, stk. 1, litra a), ved at fastsætte, at den omstændighed, at visse af de produkter, som skal leveres, er udstyret med bestemte mærker, vil resultere i tildelingen af et vist antal point i forbindelse med valget af det økonomisk mest fordelagtige bud, uden at have opregnet de bagvedliggende kriterier for disse mærker, eller tilladt, at det ved ethvert passende bevis bliver godtgjort, at et produkt opfylder disse bagvedliggende kriterier

–        har fastsat et minimumskriterium for teknisk formåen, som ikke er tilladt i henhold til samme direktivs artikel 44, stk. 2, og artikel 48 ved som egnethedskriterier og minimumskriterier for egnethed fastsat i udbudsbetingelserne, som finder anvendelse i forbindelse med nævnte kontrakt, at opstille en betingelse om, at tilbudsgiverne opfylder »kriterierne om bæredygtigt indkøb og virksomheders sociale ansvar« og angiver, på hvilken måde de opfylder disse kriterier og »medvirker til at forbedre bæredygtigheden på kaffemarkedet og til en miljøteknisk, socialt og økonomisk set forsvarlig kaffeproduktion«, og

–        har fastsat en bestemmelse, som er i strid med gennemsigtighedsforpligtelsen fastsat i samme direktivs artikel 2, ved at pålægge tilbudsgiverne at opfylde »kriterierne for bæredygtigt indkøb og virksomheders sociale ansvar« og angive, hvordan de opfylder disse kriterier og »medvirker til at forbedre bæredygtigheden på kaffemarkedet og til en miljøteknisk, socialt og økonomisk set forsvarlig kaffeproduktion«.

(jf. præmis 112 og domskonkl.)