Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 11. september 2023 – T - 2 družba za ustvarjanje, razvoj in trženje elektronskih komunikacij in opreme d.o.o. mod Agencija za komunikacijska omrežja in storitve Republike Slovenije
(Sag C-562/23, T - 2)
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Upravno sodišče Republike Slovenije
Parter i hovedsagen
Sagsøger: T - 2 družba za ustvarjanje, razvoj in trženje elektronskih komunikacij in opreme d.o.o.
Sagsøgt: Agencija za komunikacijska omrežja in storitve Republike Slovenije
Præjudicielle spørgsmål
Er bestemmelserne i artikel 49, stk. 1 og 2, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] 1 klare og ubetingede og tilstrækkeligt præcise til, at enkeltpersoner kan gøre dem gældende i sager ved de nationale administrative myndigheder og nationale domstole?
Skal artikel 49, stk. 1 og 2, i direktiv 2018/1972 også anvendes på forlængelse af de individuelle brugsrettigheder til radiofrekvensspektret, som er blevet tildelt inden ikrafttrædelsen af direktiv 2018/1972, og hvilke generelle kriterier finder i så fald anvendelse ved afgørelsen af, om en individuel rettighed skal forlænges?
Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, er det ved fastsættelsen af en passende varighed af de individuelle brugsrettigheder til radiofrekvensspektret, som er blevet tildelt, mens »tilladelsesdirektivet« 1 [(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7.3.2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester)] var gældende, og således med hensyn til muligheden for en forlængelse heraf, da bestemmelsen i tilladelsesdirektivets artikel 5, stk. 2, eller artikel 5, stk. 2, fjerde afsnit, i direktivet om ændring af tilladelsesdirektivet 2 [(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25.11.2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester)], der skal anvendes, og er disse bestemmelser med henblik herpå tilstrækkeligt klare, ubetingede og præcise til, at det på grundlag heraf kan vurderes, om varigheden af en individuel brugsrettighed til radiofrekvensspektret er passende?
Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, hvilke kriterier skal da anvendes ved vurderingen af, om varigheden af en individuel brugsrettighed til radiofrekvensspektret er passende, eller om der er pligt til at forlænge denne?
Såfremt det første, det andet eller det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal der da ved afgørelsen om forlængelse tages hensyn til den omstændighed, at muligheden for en forlængelse ud over 15 år udtrykkeligt var udelukket i henhold til de nationale bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for den pågældende rettigheds ophør?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.12.2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT 2018, L 321, s. 36).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7.3.2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (tilladelsesdirektivet) (EUT 2002, L 108, s. 21).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25.11.2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (EUT 2009, L 337, s. 37).