Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Krakowie (Polen) den 30. januar 2024 – Alior Bank S.A. mod J.D.

(Sag C-71/24, Alior Bank)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alior Bank S.A.

Sagsøgt: J.D.

Præjudicielle spørgsmål

1    Skal artikel 10, stk. 2, litra f), sammenholdt med artikel 3, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF 1 , og henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler 2 , fortolkes således, at de er til hinder for en praksis, hvor bestemmelser, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), inkluderes i kreditaftaler, og hvorefter der fastsætter renter, ikke kun af det beløb, der udbetales til forbrugeren, men også af renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provisioner eller andre gebyrer, som ikke er en del af det beløb, der udbetales til forbrugeren, og som indgår i det samlede beløb, som forbrugeren skal betale ved opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til forbrugerkreditaftalen)?

2.    Skal artikel 10, stk. 2, litra f) og g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133, 2008, s. 66), og henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29), fortolkes således, at de er til hinder for en praksis, hvorefter bestemmelser, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), inkluderes i kreditaftaler, der kun angiver rentesatsen på kreditten samt den samlede værdi af kapitaliserede renter udtrykt i beløb, som forbrugeren skal betale ved opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til forbrugerkreditaftalen, uden samtidig klart at informere forbrugeren om, at grundlaget for de kapitaliserede renter (udtrykt i beløb) er et andet beløb end det beløb, der udbetales til forbrugeren, men også af renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provisioner eller andre gebyrer, som ikke er en del af det beløb, der udbetales til forbrugeren, og som indgår i det samlede beløb, som forbrugeren skal betale ved opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til forbrugerkreditaftalen);

____________

1     EUT 2008, L 133, s. 66.

1     EFT 1993, L 95, s. 29.