Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. november 2022 – Senatsverwaltung für Inneres und Sport, Standesamtsaufsicht mod TB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)

(Sag C-646/20) 1

(Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – skilsmisse – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 2, nr. 4), og artikel 21 – begrebet »retsafgørelse« – anerkendelse i en medlemsstat af opløsning af ægteskab, der er aftalt i en aftale mellem ægtefællerne, og som er truffet af en embedsmand ved civilstandsmyndigheden i en anden medlemsstat – kriterium, der gør det muligt at fastslå, om der foreligger en »retsafgørelse)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Senatsverwaltung für Inneres und Sport, Standesamtsaufsicht

Sagsøgt: TB

procesdeltagere: Standesamt Mitte von Berlin og RD

Konklusion

Artikel 2, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000

skal bl.a. med henblik på anvendelsen af forordningens artikel 21, stk. 1, fortolkes således, at

et skilsmissedokument, der er blevet udstedt af en embedsmand ved civilstandsmyndigheden i domsmedlemsstaten, og som indeholder en aftale om skilsmisse, der er indgået af ægtefællerne og bekræftet af disse for embedsmanden i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i denne medlemsstats lovgivning, udgør en »retsafgørelse« som omhandlet i nævnte artikel 2, nr. 4).

____________

1 EUT C 44 af 8.2.2021.