Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Hamburg (Tyskland) den 22. april 2021 – TUIfly GmbH mod FI og RE

(Sag C-253/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TUIfly GmbH

Sagsøgt: FI og RE

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 1 fortolkes således, at der er tale om en aflysning af en flyafgang, hvis et fly lander i en anden ankomstlufthavn end den, der fremgår af reservationen, som ikke ligger i den samme by, på det samme sted eller i den samme region som den i ankomstlufthavn, der står i reservationen, og luftfartspassagererne derefter bringes fra denne lufthavn med bus til den ankomstlufthavn, der fremgik af den oprindelige reservation, som luftfartspassagererne ankommer til med mindre end 3 timers forsinkelse?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).