Sag anlagt den 29. december 2023 – Alessio m.fl. mod ECB
(Sag T-1192/23)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøgere: Roberto Alessio (Torino, Italien) og 77 andre sagsøgere (ved advokaterne F. Ferraro og A. Califano)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgernes påstande
Det fastslås, at ECB ifalder erstatningsansvar uden for kontrakt, og ECB tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikkeøkonomiske skade, der følger af afgørelsen om at sætte Banca Carige under midlertidig administration (ECB’s afgørelse ECB-SSM-2019-ITCAR-11 af 1.1.2019), af afgørelserne om forlængelse (ECB’s afgørelse ECB-SSM-2019-ITCAR-13 af 29.3.2019, som forlænger varigheden af den midlertidige administration indtil den 30.9.2019, ECB’s afgørelse af 29.9.2019, som forlænger varigheden af den midlertidige administration indtil den 31.12.2019, ECB’s afgørelse af 19.12.2019, som forlænger varigheden af den midlertidige administration indtil den 31.1.2020), af afslaget på aktindsigt i afgørelserne af 1. januar 2019 og 29. marts 2019 (ECB’s afgørelse LS/LDG/19/182 af 29.5.2019) og af varetagelsen af tilsynsopgaver over for Banca Carige i perioden fra den 1. januar 2019 til den 6. december 2023.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat 11 anbringender.
Det første anbringende om, at ECB groft og åbenbart tilsidesatte princippet nemo auditur propriam turpitudinem allegans, pligten til at udvise omhu og pligten til god forvaltning, da den bidrog til at svække Banca Cariges kapitalposition i perioden, indtil banken blev sat under midlertidig administration.
Det andet anbringende om, at ECB groft og åbenbart har tilsidesat artikel 27-29 i direktiv 2014/59/EU, artikel 69q og artikel 70 i Testo Unico Bancario italiano (»TUB«) (den italienske konsoliderede banklov) og proportionalitetsprincippet ved uretmæssigt at sætte Banca Carige under midlertidig administration som fastslået af Den Europæiske Unions Ret i dom af 11. oktober 2022, Corneli mod ECB, T-502/19. ECB har derudover groft og åbenbart tilsidesat TUB’s artikel 72, idet den forhindrede de sagsøgende aktionærer i at anlægge erstatningssøgsmål i forbindelse med indsættelsen som ekstraordinære administratorer af personer, der havde været en del af Banca Cariges bestyrelse umiddelbart inden den midlertidige administrationsordning.
Det tredje anbringende om, at ECB på tilstrækkeligt kvalificeret vis har tilsidesat princippet om beskyttelse af sagsøgernes berettigede forventning, da den indledningsvis klart og udtrykkeligt lod forstå, at det ikke var absolut uopsætteligt at handle med hensyn til at genoprette Banca Carige for kort efter at sætte banken under midlertidig administration. Samtidig tilsidesatte ECB princippet om loyalt samarbejde med de omhandlede personer med henblik på at forfølge Unionens mål.
Det fjerde anbringende om, at ECB groft og åbenbart har tilsidesat artikel 63 TEUF og ligebehandlingsprincippet, for så vidt som den uretmæssige placering af Banca Carige under midlertidig administration og den deraf følgende kapitalforøgelse uden anvendelse af de sagsøgende aktionærers fortegningsret arbitrært udelukkede, at disse sagsøgere investerede yderligere i banken og bidrog til dens omstrukturering, i modsætning til, hvad der tidligere havde været tilfældet i forbindelse med genopretningstransaktioner for andre kreditinstitutter.
Det femte anbringende om, at ECB groft og åbenbart har tilsidesat artikel 1, stk. 2, TEU, artikel 15, stk. 1, TEUF og artikel 4 i afgørelse 2004/258/EF 1 om aktindsigt i institutionernes dokumenter, idet den uretmæssigt afslog at give aktindsigt i sin afgørelse af 1. januar 2019, hvorved Banca Carige blev placeret under midlertidig administration, som fremhævet af Den Europæiske Unions Ret i dom af 11. oktober 2022, Corneli mod ECB, T-502/19.
Det sjette anbringende om, at ECB groft og åbenbart har tilsidesat 40 betragtning til og artikel 29, stk. 5 og 8, i direktiv 2014/59/EU 1 , samt TUB’s artikel 56 og 61, da den undlod at gribe ind over for den uretmæssige afgørelse truffet af de ekstraordinære administratorer om at udelukke de sagsøgende aktionærer fra kapitalforøgelsen foreslået under den midlertidige administration, da den undlod at kontrollere uregelmæssighederne i tilladelserne til at stemme om kapitalforøgelsen, og da den undlod at kontrollere effektiviteten af CCB’s deltagelse i kapitalforøgelsen.
Det syvende anbringende om, at ECB gennemførte den uretmæssige afgørelse om at sætte Banca Carige under midlertidig administration, for så vidt som den tillod de nye administratorer, som den havde udpeget, at vedtage retsakter uden retsgrundlag og ikke traf de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre dommen om annullation.
Det ottende anbringende om, at ECB groft og åbenbart har tilsidesat sagsøgernes ejendomsret (artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).
Det niende anbringende om, at ECB groft og åbenbart har tilsidesat retten til god forvaltning (artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).
Det tiende anbringende om, at ECB groft og åbenbart har tilsidesat retten til aktindsigt i institutionernes dokumenter (artikel 15 TEUF og chartrets artikel 42) og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse (artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder).
Det ellevte anbringende om, at det subsidiært – for det tilfælde, at det ikke måtte blive fastslået, at ECB’s adfærd var uretmæssig – fastslås, at EU’s tilsynsmyndighed ifalder ansvar for en lovlig retsakt.
____________
1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 4.3.2004 om aktindsigt i Den Europæiske Centralbanks dokumenter (ECB/2004/3) (EUT 2004, L 80, s. 42).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).