Language of document :

Sag anlagt den 3. marts 2010 - Procter & Gamble Manufacturing Cologne mod KHIM - Natura Cosméticos (NATURAVIVA)

(Sag T-107/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Procter & Gamble Manufacturing Cologne GmbH (Köln, Tyskland) (ved lawyer K. Sandberg)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Natura Cosméticos, SA (Itapecerica da Serra, Brasilien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 23. november 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1558/2008-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Natura Cosméticos, SA tilpligtes at betale omkostningerne ved Harmoniseringskontorets behandling af sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Natura Cosméticos, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "NATURAVIVA" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 44

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Procter & Gamble Manufacturing Cologne GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering af varemærket "VIVA" for varer i klasse 3, EF- varemærkeregistrering af varemærket "VIVA" for varer i klasse 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på varemærkeansøgningen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget til følge

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at der ikke var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

____________