RETTENS DOM (Femte Afdeling)
8. november 2018 (*)
»Direktiv 2010/30/EU – angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger – Kommissionens delegerede forordning om udbygning af direktivet – energimærkning af støvsugere – væsentlig bestemmelse i en delegerende retsakt«
I sag T-544/13 RENV,
Dyson Ltd, Malmesbury (Det Forenede Kongerige), ved barrister F. Carlin, solicitors E. Batchelor og M. Healy, bistået af advokat A. Patsa,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved L. Flynn, K. Herrmann og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 665/2013 af 3. maj 2013 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af støvsugere (EUT 2013, L 192, s. 1),
har
RETTEN (Femte Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias, og dommerne I. Labucka (refererende dommer) og I. Ulloa Rubio,
justitssekretær: fuldmægtig N. Schall,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 13. marts 2018,
afsagt følgende
Dom
1 Dette søgsmål, anlagt af sagsøgeren, Dyson Ltd., et selskab med hjemsted i England, som beskæftiger 4 400 personer på verdensplan, og som i mere end 60 lande udvikler, fremstiller og forhandler støvsugere til hjemmet, hvis støvsamlingsapparater fungerer uden pose, vedrører en påstand om annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 665/2013 af 3. maj 2013 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af støvsugere (EUT 2013, L 192, s. 1, herefter »den anfægtede forordning«).
Retsforskrifter
2 Den anfægtede forordning blev vedtaget af Europa-Kommissionen med henblik på at udbygge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (EUT 2010, L 153, s. 1) for så vidt angår energimærkning af støvsugere.
Direktiv 2010/30
3 I henhold til artikel 1, stk. 1 og 2, fastsætter direktiv 2010/30 »rammevilkår for harmonisering af nationale foranstaltninger vedrørende information til slutbrugere, navnlig i form af mærkning og standardiserede produktoplysninger om energirelaterede produkters forbrug af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer under deres anvendelse og om andre i denne forbindelse relevante forhold, således at slutbrugerne får mulighed for at vælge mere effektive produkter«, idet direktivet finder anvendelse på »energirelaterede produkter, som under deres anvendelse direkte eller indirekte påvirker forbruget af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer i betydelig grad«.
4 Ifølge artikel 5, litra a), i direktiv 2010/30 sørger medlemsstaterne for, »at leverandører, der bringer produkter, som er omfattet af en delegeret retsakt, i omsætning eller leverer dem til brug, forsyner dem med en etiket og et datablad i overensstemmelse med […] direktiv[et] og den delegerede retsakt«.
5 Artikel 10 i direktiv 2010/30 med overskriften »Delegerede retsakter« bestemmer:
»1. Kommissionen fastsætter nærmere bestemmelser om etiketten og databladet ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11, 12 og 13 for hver type produkt i overensstemmelse med nærværende artikel.
Når et produkt opfylder de kriterier, der er anført i stk. 2, skal der vedtages en delegeret retsakt for det i overensstemmelse med stk. 4.
Delegerede retsakter skal indeholde bestemmelser om etikettens og databladets oplysninger om forbruget af energi og andre væsentlige ressourcer under anvendelsen, som sætter slutbrugerne i stand til at træffe mere velinformerede købsafgørelser, og som sætter markedstilsynsmyndighederne i stand til at kontrollere, om produkterne lever op til de anførte oplysninger.
Når en delegeret retsakt indeholder bestemmelser om både energieffektivitet og forbrug af væsentlige ressourcer for et produkt, skal etikettens udformning og indhold fremhæve produktets energieffektivitet.
2. De i stk. 1 omhandlede kriterier er:
a) Produkterne skal ifølge de nyeste foreliggende tal og under hensyntagen til, hvor store mængder de omsættes i på EU-markedet, rumme betydelige muligheder for at spare energi og i givet fald andre væsentlige ressourcer.
b) Der skal være stor spredning i de relevante præstationsniveauer for de produkter, der kan fås på markedet med de relevante funktionelle egenskaber.
c) Kommissionen skal tage hensyn til relevant EU-lovgivning og selvregulering som f.eks. frivillige aftaler, der forventes at opfylde de politiske mål hurtigere eller til lavere omkostninger end obligatoriske krav.
3. Når Kommissionen udarbejder et udkast til delegeret retsakt, skal den:
a) tage hensyn til de miljøparametre, der er anført i bilag I, del 1, til direktiv 2009/125/EF og udpeget som væsentlige i den relevante gennemførelsesforanstaltning til direktiv 2009/125/EF, og som er relevante for slutbrugeren under anvendelsen
b) vurdere retsaktens virkninger for miljøet, slutbrugerne og producenterne, herunder små og mellemstore virksomheder [herefter »SMV’er«] med hensyn til konkurrenceevne, også på markeder uden for Unionen, innovation, markedsadgang samt omkostninger og udbytte
c) foretage en passende interessenthøring
d) fastsætte en eller flere gennemførelsesdatoer, eventuel fasedeling eller overgangsforanstaltninger eller ‑perioder, navnlig under hensyntagen til eventuelle virkninger for SMV’er eller for særlige produktgrupper, der primært fremstilles af SMV’er.
4. De delegerede retsakter skal særlig angive følgende:
a) den nøjagtige definition af den type produkt, der er omfattet deraf
b) de målestandarder og målemetoder, der skal anvendes med henblik på at fremskaffe de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger
c) hvilke enkeltheder det tekniske dokumentationsmateriale, der kræves i henhold til artikel 5, skal indeholde
d) udformning og indhold af den i artikel 4 nævnte etiket, som så vidt muligt skal have en ensartet udformning for alle produktgrupper og i alle tilfælde være klart synlig og læselig. Etikettens format er fortsat baseret på klassificeringen med bogstaver fra »A til G«; klassificeringens trin svarer til betydelige energi- og omkostningsbesparelser set fra slutbrugerens synspunkt.
Der kan tilføjes tre supplerende klasser til klassificeringen, hvis det teknologiske fremskridt gør det nødvendigt. Disse supplerende klasser angives med A+, A++ og A+++ for den mest effektive klasse. I princippet er det samlede antal klasser begrænset til syv, medmindre flere klasser fortsat er i brug.
Farveskalaen består af højst syv forskellige farver, fra mørkegrøn til rød. Farvekoden for den højeste klasse alene er altid mørkegrøn. Hvis der er flere end syv klasser, er den røde farve den eneste, der kan gentages.
Klassificeringen revideres navnlig, når en betydelig andel af produkterne på det indre marked opnår de to højeste energieffektivitetsklasser, og når der kan opnås supplerende besparelser ved at skelne yderligere mellem produkterne.
De detaljerede kriterier for en eventuel omklassificering af produkterne fastlægges i givet fald i det enkelte tilfælde i den relevante delegerede retsakt.
e) […]
f) indholdet og, hvor det er hensigtsmæssigt, formatet af samt andre enkeltheder vedrørende det datablad eller de yderligere oplysninger, der er omhandlet i artikel 4 og artikel 5, litra c); oplysningerne på etiketten skal også fremgå af databladet
g) etikettens specifikke indhold i forbindelse med reklame, herunder i relevant omfang energiklasse og andre relevante præstationsniveauer for det pågældende produkt, i en læselig og synlig form
h) hvor det er hensigtsmæssigt, hvor længe den eller de på etiketten oplyste klassificeringer, jf. litra d), er gyldige
i) præcisionsgraden af deklarationerne på etiket og datablad
j) hvornår den delegerede retsakt skal evalueres og eventuelt revideres under hensyntagen til, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går.«
6 I artikel 11 i direktiv 2010/30 med overskriften »Udøvelse af de delegerede beføjelser« anføres følgende:
»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 10, i en periode på fem år fra den 19. juni 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden afslutningen af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 12.
2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
[…]«
Den anfægtede forordning
7 Med henblik på at udbygge direktiv 2010/30 for så vidt angår energimærkning af støvsugere vedtog Kommissionen den 3. maj 2013 den anfægtede forordning.
8 I henhold til artikel 1, stk. 1, »fastsætter [den anfægtede forordning] krav til mærkning af og angivelse af supplerende oplysninger for støvsugere med almindelig elnettilslutning, herunder hybridstøvsugere«.
9 Den anfægtede forordnings artikel 3 med overskriften »Leverandørernes ansvarsområder og tidsplan« bestemmer:
»1. Leverandørerne sørger for, at fra den 1. september 2014:
a) leveres alle støvsugere med en trykt etiket i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag II
b) er der et datablad som foreskrevet i bilag III til rådighed
c) stilles den tekniske dokumentation som foreskrevet i bilag IV til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen efter anmodning
d) er energieffektivitetsklassen anført i al reklame for en specifik støvsugermodel, hvis der i reklamen gives energirelaterede oplysninger eller pris
e) viser alle former for teknisk salgsmateriale vedrørende en bestemt støvsugermodel, der indeholder oplysninger om modellens specifikke tekniske parametre, også, hvilken energieffektivitetsklasse apparatet tilhører.
2. Etiketten, der udformes som anført i bilag II, anvendes efter følgende tidsplan:
a) for støvsugere, der bringes i omsætning fra den 1. september 2014, skal etiketten udformes som etiket 1 i bilag II
b) for støvsugere, der bringes i omsætning fra den 1. september 2017, skal etiketten udformes som etiket 2 i bilag II.«
10 Den anfægtede forordnings artikel 5 med overskriften »Målemetoder« præciserer, at de »i artikel 3 og 4 omhandlede oplysninger skal være tilvejebragt ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte måle- og beregningsmetoder, jf. bilag VI.«
11 Den anfægtede forordnings artikel 7 med overskriften »Revision« bestemmer:
»Kommissionen revurderer denne forordning i lyset af den tekniske udvikling senest fem år efter, at den er trådt i kraft. Kommissionen revurderer denne forordning i lyset af den tekniske udvikling senest fem år efter, at den er trådt i kraft. I den forbindelse vurderes navnlig måletolerancerne i bilag VII, samt om batteridrevne gulvstøvsugere bør inddrages i forordningens anvendelsesområde, og om det er muligt at benytte metoder til måling af det årlige energiforbrug, støvopsamling og støvemission, som bygger på en delvis fyldt pose/støvbeholder og ikke en tom pose/støvbeholder.«
12 Punkt 1 i bilag VI til den anfægtede forordning præciserer:
»Med henblik på overholdelse af kravene i denne forordning og verifikation af overholdelsen foretages alle målinger og beregninger under anvendelse af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder, herunder harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i Den Europæiske Unions Tidende. De tekniske definitioner, betingelser, formler og parametre i dette bilag skal overholdes.«
13 Den anfægtede forordning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 13. juli 2013.
Sagen for Retten og Domstolen
14 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 7. oktober 2013 anlagde sagsøgeren sag med påstand om annullation af den anfægtede forordning.
15 Til støtte for søgsmålet gjorde sagsøgeren tre anbringender gældende vedrørende for det første Kommissionens manglende beføjelse, for det andet, at den anfægtede forordning var behæftet med en begrundelsesmangel, og, for det tredje, at ligebehandlingsprincippet var tilsidesat.
16 Den 18. november 2013 indgav Kommissionen svarskrift til Rettens Justitskontor og nedlagde påstand om frifindelse og om, at sagsøgeren skulle tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
17 Ved dom af 11. november 2015, Dyson mod Kommissionen (T-544/13, herefter »den oprindelige dom«, EU:T:2015:836), frifandt Retten Kommissionen og pålagde sagsøgeren at betale sagsomkostningerne.
18 Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. januar 2016 iværksatte sagsøgeren appel af den oprindelige dom.
19 Ved dom af 11. maj 2017, Dyson mod Kommissionen (C-44/16 P, herefter »appeldommen«, EU:C:2017:357), ophævede Domstolen den oprindelige dom, for så vidt som den forkastede det første anbringendes første led og det tredje anbringende, som var blevet gjort gældende i første instans, og hjemviste sagen til Retten med henblik på, at denne træffer fornyet afgørelse med hensyn til det første anbringendes første led og det tredje anbringende, der blev gjort gældende i første instans, idet den udsatte afgørelsen om sagsomkostningerne.
Retsforhandlinger og parternes påstande efter hjemvisningen
20 Efter afsigelsen af appeldommen og i overensstemmelse med artikel 215 i Rettens procesreglement er sagen blevet fordelt til Rettens Femte Afdeling.
21 I henhold til procesreglementets artikel 217, stk. 1, har sagsøgeren og Kommissionen inden for den fastsatte frist indgivet deres skriftlige bemærkninger om de konklusioner, der bør drages af appeldommen med henblik på sagens afgørelse.
22 I henhold til procesreglementets artikel 217, stk. 3, har sagsøgeren anmodet om tilladelse til at indgive yderligere indlæg om Kommissionens skriftlige indlæg.
23 Ved afgørelse truffet den 9. august 2017 af formanden for Rettens Femte Afdeling afslog Retten sagsøgerens begæring.
24 I overensstemmelse med procesreglementets artikel 67, stk. 2, har sagsøgeren anmodet om, at sagen behandles forud for andre sager.
25 Ved afgørelse truffet den 9. august 2017 af formanden for Rettens Femte Afdeling har Retten besluttet at behandle den foreliggende sag forud for andre sager.
26 I henhold til procesreglementets artikel 106, stk. 2, har sagsøgeren og Kommissionen den 29. henholdsvis den 30. august 2017 anmodet om at blive hørt under et retsmøde.
27 Ved skrivelse af 21. februar 2018 har sagsøgeren anmodet om tilladelse til at anvende tekniske hjælpemidler under sit mundtlige indlæg med henblik på en PowerPoint-præsentation.
28 Ved afgørelse truffet den 26. februar 2018 af formanden for Rettens Femte Afdeling har Retten givet sagsøgeren tilladelse til at anvende de ønskede tekniske hjælpemidler.
29 Uden formelt at modsætte sig brugen af tekniske hjælpemidler under retsmødet har Kommissionen anmodet Retten om, at det pålægges sagsøgeren klart i dennes PowerPoint-præsentation at angive, hvilke punkter i sagsakterne der henvises til, idet præsentationen ellers bør afvises.
30 Kommissionen har endvidere anmodet Retten om at pålægge sagsøgeren at fremlægge et udskrift af PowerPoint-præsentationen to arbejdsdage inden retsmødet.
31 Ved en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse af 7. marts 2018 har Retten (Femte Afdeling) anmodet sagsøgeren om at fremlægge et udskrift af PowerPoint-præsentationen inden retsmødet.
32 Den 12. marts 2018 fremsendte sagsøgeren et udskrift af sin PowerPoint-præsentation til Rettens Justitskontor.
33 Parterne har afgivet mundtlige indlæg den 13. marts 2018.
34 Kommissionen har under retsmødet gjort gældende, at de diagrammer vedrørende det tredje anbringende, som fremgår af PowerPoint-præsentationen, ikke svarer til sagsakterne i sag T-544/13 eller i den foreliggende sag, og har nedlagt påstand om, at de skal afvises.
35 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede forordning annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
36 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
Sagens omfang efter hjemvisning
37 Til støtte for sit søgsmål i første instans har sagsøgeren gjort tre anbringender gældende. Det første anbringende vedrører Kommissionens manglende beføjelse, det andet, at den anfægtede forordning er behæftet med en begrundelsesmangel, og det tredje, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat.
38 Ved appeldommen ophævede Domstolen for det første den oprindelige dom, for så vidt som den forkastede det første anbringendes første led og det tredje anbringende, som var blevet gjort gældende i første instans, og hjemviste for det andet sagen til Retten med henblik på, at der bliver truffet en fornyet afgørelse vedrørende det første anbringendes første led og det tredje anbringende, der blev gjort gældende i første instans (appeldommen, punkt 1 og 2 i konklusionen).
39 Hvad angår det første anbringende er omfanget af ophævelsen af den oprindelige dom begrænset til dette anbringendes første led.
40 Ifølge Domstolen var formålet med den af sagsøgeren iværksatte appel ikke at anfægte Rettens ræsonnement, som bevirkede, at dette anbringendes andet led blev forkastet (appeldommen, præmis 48).
41 I den foreliggende sag er det dermed alene lovligheden af den anfægtede forordning i lyset af det første anbringendes første led og det tredje anbringende, som skal behandles.
Det første anbringende vedrørende Kommissionens manglende beføjelse
Kvalifikation af det første anbringende
42 Med sin appeldom fastslog Domstolen, at Retten ved ikke at tage stilling til et af sagsøgerens anbringender havde begået en retlig fejl (appeldommen, præmis 54).
43 Ifølge Domstolen skyldtes denne retlige fejl, at Retten havde ændret det første anbringende, for så vidt som Retten var af den opfattelse, at sagsøgeren ikke som sådan gjorde gældende, at Kommissionen savnede beføjelse for så vidt angik vedtagelsen af den anfægtede forordning, men i stedet i det væsentlige anfægtede udøvelsen af denne beføjelse. Retten fastslog således, at det første anbringende i det væsentlige vedrørte et åbenbart urigtigt skøn (appeldommen, præmis 51).
44 Ifølge Domstolen fremgår det imidlertid uomtvisteligt af stævningen, at der med det første annullationsanbringende blev gjort gældende, at Kommissionen ikke havde beføjelse til at vedtage den anfægtede forordning (appeldommen, præmis 50).
45 Ifølge Domstolen kritiserede Dyson i det væsentlige navnlig Kommissionen for med vedtagelsen af denne forordning at have tilsidesat en væsentlig bestemmelse i den delegerende retsakt, idet den som metode til beregning af støvsugeres energipræstation havde valgt en metode, der er baseret på test med tomme poser/støvbeholdere, til trods for, at artikel 10 i direktiv 2010/30 kræver, at denne metode afspejler normale anvendelsesforhold (appeldommen, præmis 50).
46 Domstolen tilføjede, at omfanget af den skønsbeføjelse, som er tillagt ved den delegerende retsakt, er et retligt spørgsmål, der adskiller sig fra spørgsmålet om, hvorvidt de beføjelser, som blev tildelt med den delegerende retsakt, er blevet overholdt (appeldommen, præmis 52).
47 Ifølge appeldommen skulle det derfor lægges til grund, at det første anbringende vedrørte en tilsidesættelse af en væsentlig bestemmelse i den delegerende retsakt, som er indeholdt i direktiv 2010/30, og ikke et spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vedtagelsen af den anfægtede forordning.
Det første anbringendes første led om Kommissionens tilsidesættelse af en væsentlig bestemmelse i den delegerende retsakt i direktiv 2010/30
48 Med det første anbringendes første led har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede forordning vildleder forbrugerne med hensyn til energieffektiviteten for støvsugere, eftersom rengøringspræstationen udelukkende måles ud fra test med tom pose/støvbeholder og dermed ikke »under anvendelse« således, at den anfægtede forordning tilsidesætter indholdet af, formålet med og den almindelige opbygning af direktiv 2010/30 for så vidt angår energieffektiviteten for støvsugere.
49 Med henblik på at fastslå Kommissionens manglende beføjelse har sagsøgeren indledningsvis henvist til, at formålet med direktiv 2010/30 er at fremme energieffektiviteten gennem fremlæggelse over for slutbrugerne af præcise oplysninger om energiforbruget og andre væsentlige ressourcer »under deres anvendelse«.
50 Formålet med direktiv 2010/30 er dermed dels at give slutbrugerne mulighed for at vælge mere effektive produkter, dels at tilskynde støvsugerproducenterne til at tage skridt til at fremstille produkter med et lavere forbrug af energi.
51 Sagsøgeren har dernæst gjort gældende, at den anfægtede forordning hverken svarer til indholdet af, formålene med eller den almindelige opbygning af direktiv 2010/30.
52 Ifølge sagsøgeren giver den anfægtede forordning ikke mulighed for at give forbrugerne præcise oplysninger om energieffektiviteten, eftersom de test, der ifølge denne forordning skal foretages, for at støvsugernes energipræstation kan tages i betragtning, for det første giver fejlagtige resultater, idet de gennemføres med en tom pose/støvbeholder og ikke med en fyldt pose/støvbeholder, og for det andet, fordi test, der foretages med en tom pose/støvbeholder, ikke retvisende tager støvsugernes energipræstation i betragtning, idet de ikke udføres under egentlige anvendelsesvilkår.
53 Desuden tilskynder den anfægtede forordning ikke støvsugerproducenterne til at gøre sig bedre designovervejelser, eftersom de ikke tilskyndes til at løse problemer med tab af sugeevne og således mindske det stigende energiforbrug, som skyldes en fuld pose/støvbeholder.
54 Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede forordning vil kunne føre til et øget energiforbrug, mens formålet med direktiv 2010/30 er at reducere energiforbruget.
55 I sine bemærkninger vedrørende appeldommen har sagsøgeren fortolket denne dom således, at Retten skal undersøge, om Kommissionen kan bevise, at der ved vedtagelsen af den anfægtede forordning ikke fandtes nogen videnskabelig anerkendt metode til måling af energipræstationen hos støvsugere med en fyldt pose/støvbeholder, som kunne anvendes, uden at Kommissionen derved foretog »overskridelse af sine beføjelser«.
56 Sagsøgeren har tilføjet, at Kommissionen har anerkendt, at en test med en fyldt pose/støvbeholder er tilstrækkelig pålidelig, nøjagtig og reproducerbar, at denne metode er afprøvet »i sammenlignende laboratorieundersøgelser«, hvilket er bevis for dens reproducerbarhed, at nationale myndigheder og nationale domstole har anerkendt, at test med en fyldt pose/støvbeholder er videnskabeligt anerkendt, og at Kommissionen burde have fortsat med udarbejdelsen af en beregningsmetode på grundlag af test foretaget med en fyldt pose/støvbeholder.
57 I sine bemærkninger vedrørende appeldommen har Kommissionen fortolket denne dom således, at Retten selv skal vurdere, om den i den anfægtede forordning fastsatte metode har den størst mulige lighed med forholdene under egentlig brug, således som de var på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede forordning.
58 Kommissionen har gjort gældende, at den handlede inden for grænserne for sine beføjelser for så vidt angår en væsentlig bestemmelse i direktiv 2010/30, dvs. vedtagelsen af en målemetode, der frembyder størst muligt lighed med forholdene under egentlig brug.
59 Dette kan afledes af de beføjelser, som er blevet tildelt Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec), af den tilskudsaftale, som er indgået med sidstnævnte, og af efterfølgende undersøgelser, for så vidt som alle de undersøgelser, som er foretaget af Cenelec – uden at det forud er blevet pålagt at anvende en særlig metode – når til den konklusion, at det kun er test med en tom pose/støvbeholder, som ville kunne give videnskabelige resultater, der kan sammenlignelige af flere forskellige laboratorier.
60 Ifølge Kommissionen rejser den omstændighed, at Kommissionen har medgivet, at den i forbindelse med den undersøgelse af en motors holdbarhed, som er foreskrevet i Kommissionens forordning (EU) nr. 666/2013 af 8. juli 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af støvsugere (EUT 2013, L 192, s. 24), foretog en test med en fyldt pose/støvbeholder, ikke tvivl om denne konklusion.
61 For så vidt som det første anbringende vedrører Kommissionens manglende beføjelse, har sagsøgeren således med det første led gjort gældende, at Kommissionen ikke har holdt sig inden for grænserne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2010/30.
62 Det skal dermed for det første undersøges, om den anfægtede forordning tilsidesætter væsentlige bestemmelser i direktiv 2010/30 set i lyset af dets indhold, og, i bekræftende fald, for det andet afgøre, hvilke virkninger en sådan tilsidesættelse i givet fald har haft.
63 Det skal for det første konstateres, at Domstolen i appeldommen præcist fastslog, at som det fremgår af artikel 1 og artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2010/30, udgør information til forbrugerne om energieffektiviteten af apparater under deres anvendelse hovedformålet med direktivet og afspejler et politisk valg, som det hører under EU-lovgivers egen kompetence at træffe (appeldommen, præmis 64).
64 Det fremgår nemlig dels af femte og ottende betragtning til direktiv 2010/30, at »[f]orelæggelsen af præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om […] produkters […] energiforbrug« »spiller en afgørende rolle i markedskræfternes spil« og dermed for muligheden for at lede forbrugerne hen mod apparater, der »medfører […] et lavere forbrug af energi […] under deres anvendelse« (appeldommen, præmis 64).
65 Dels foreskriver artikel 1, stk. 1, i direktiv 2010/30, at det har til formål at harmonisere nationale foranstaltninger vedrørende information til slutbrugere om forbruget af energi »under […] anvendelse«, således at slutbrugerne får mulighed for at vælge »mere effektive« produkter (appeldommen, præmis 64).
66 Som det fremgår af appeldommen, er det endvidere ikke »en meget bred« fortolkning af artikel 10 i direktiv 2010/30, hvis udtrykket »under anvendelsen« i direktivets artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, fortolkes således, at der er tale om de egentlige anvendelsesvilkår, idet det ligger i selve betydningen af denne præcisering (appeldommen, præmis 66).
67 Ifølge appeldommen drages denne konklusion ikke i tvivl af den omstændighed, at den anfægtede forordning alene har til formål at supplere direktivet og ikke at ændre det (appeldommen, præmis 65).
68 Ifølge Domstolen fremgår det dermed af det ovenstående, at Kommissionen med henblik på ikke at tilsidesætte en væsentlig bestemmelse i direktiv 2010/30 var forpligtet til inden for rammerne af den anfægtede forordning at vedtage en beregningsmetode, som gør det muligt at måle støvsugeres energipræstation under forhold, der frembyder størst muligt lighed med forholdene under egentlig brug – og dermed kræve, at støvsugerens pose/støvbeholder skal være fyldt til et vist niveau – henset til kravene om videnskabelig underbyggelse af opnåede resultater og nøjagtighed af de oplysninger, der gives til forbrugerne, således som det navnlig fremgår af femte betragtning til dette direktiv og dets artikel 5, litra b) (appeldommen, præmis 68).
69 I denne forbindelse fremgår det af appeldommens præmis 68, at to kumulative betingelser skal være opfyldt, for at den af Kommissionen anvendte metode kan anses for at være i overensstemmelse med de væsentlige bestemmelser i direktiv 2010/30.
70 For at kunne måle støvsugeres energipræstation under forhold, der frembyder størst muligt lighed med forholdene under egentlig brug, skal støvsugerens pose/støvbeholder for det første være fyldt til et vist niveau.
71 For det andet skal den anvendte metode opfylde visse krav om videnskabelig underbyggelse af opnåede resultater og nøjagtighed af de oplysninger, der gives til forbrugerne.
72 I den foreliggende sag fremgår det imidlertid af såvel den anfægtede forordnings artikel 7 som af de samlede sagsakter i nærværende sag, at Kommissionen har anvendt en metode til beregning af støvsugeres energipræstation, der er baseret på test med en tom pose/støvbeholder.
73 Det må derfor fastslås, at den første betingelse i den delegerende retsakt som fortolket ved appeldommen ikke er opfyldt.
74 Denne konstatering er i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at Kommissionen har tilsidesat en væsentlig bestemmelse i den delegerende retsakt.
75 For så vidt som Kommissionens beregningsmetode ikke opfylder den første betingelse, er det ikke nødvendigt at tage til stilling til spørgsmålet om, hvorvidt denne metode opfylder den anden betingelse i den delegerende retsakt i direktiv 2010/30.
76 Det skal endvidere bemærkes, at hvis ingen af de beregningsmetoder, som foretages med poser/støvbeholdere, der er fyldt til et vist niveau, opfylder kravene om underbyggelse af opnåede resultater og nøjagtighed af de oplysninger, der gives til forbrugerne, kan Kommissionen udøve sin ret til at tage initiativ til lovgivning i henhold til artikel 289, stk. 1, TEUF og fremsætte et forslag om ændring af den delegerende retsakt over for EU-lovgiver.
77 Følgelig må det første anbringendes første led tages til følge.
78 For det andet må det konstateres, at det følger af fast retspraksis, at den blotte omstændighed, at Retten tager et anbringende, som sagsøgeren har påberåbt sig til støtte for sit annullationssøgsmål, til følge, ikke giver Retten ret til automatisk at annullere den anfægtede retsakt i sin helhed. En annullation i det hele kan således ikke konkluderes, når det er åbenlyst, at det nævnte anbringende, der udelukkende vedrører et konkret forhold i den anfægtede retsakt, blot kan medføre en delvis annullation (dom af 11.12.2008, Kommissionen mod Département du Loiret, C-295/07 P, EU:C:2008:707, præmis 104).
79 Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at en EU-retsakt kun kan annulleres delvis, såfremt de elementer, der kræves annulleret, kan udskilles fra den øvrige retsakt. Kravet om, at elementerne skal kunne udskilles, er ikke opfyldt, når en delvis annullation af en retsakt bevirker, at det materielle indhold ændres (dom af 11.12.2008, Kommissionen mod Département du Loiret, C-295/07 P, EU:C:2008:707, præmis 105 og 106 samt den deri nævnte retspraksis).
80 I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at den anfægtede forordning ikke kan annulleres delvis, dvs. alene fordi Kommissionen med denne forordning har anvendt en beregningsmetode med en tom pose/støvbeholder.
81 Dette element kan nemlig ikke udskilles fra den øvrige retsakt, henset til, at alle de oplysninger, som skal fremgå af energimærkningen af støvsugere, skal indsamles på basis af denne beregningsmetode.
82 Følgelig skal den anfægtede forordning annulleres i sin helhed, uden at det er fornødent at træffe afgørelse om hverken det tredje anbringende eller anbringendet om, at de diagrammer vedrørende det tredje anbringende, der blev fremlagt under retsmødet, skal afvises.
Sagsomkostninger
83 I henhold til procesreglements artikel 219 træffer Retten i afgørelser, som denne har truffet efter ophævelse og hjemvisning, afgørelse om sagsomkostningerne dels for så vidt angår sagens behandling for Retten, dels for så vidt angår appelsagens behandling ved Domstolen.
84 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges denne at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand herom, herunder omkostningerne i forbindelse med appelsagen for Domstolen.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling):
1) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 665/2013 af 3. maj 2013 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af støvsugere annulleres.
2) Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med appelsagen for Domstolen.
Gratsias | Labucka | Ulloa Rubio |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 8. november 2018.
Underskrifter