PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

10. marts 2011

Sag F-27/10

Christian Begue m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – kontraktansatte – tillæg til arbejdstagere, der regelmæssigt er forpligtet til at stå til rådighed – vedtægtens artikel 55 og artikel 56b – Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 495/77«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106a, hvorved Christian Begue og 17 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen, har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens ansættelsesmyndigheds afslag af 2. februar 2010 på deres klager over afgørelsen af 3. september 2009 om afslag på at efterkomme deres ansøgninger om at udbetale det i artikel 56b i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union omhandlede tillæg til sagsøgerne med tilbagevirkende kraft.

Udfald: Europa-kommissionen frifindes. Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – arbejdsvilkår – rådighedstillæg

(Tjenestemandsvedtægten, art. 56b, stk. 1; Rådets forordning nr. 495/77, art. 1, stk. 1, første afsnit)

2.      Tjenestemænd – arbejdsvilkår – rådighedstillæg

(Tjenestemandsvedtægten, art. 55 og 56b; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 31, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88)

1.      En tjenestemand kan kun stille krav om det rådighedstillæg, der er omhandlet i vedtægtens artikel 56b, hvis to betingelser er opfyldt, og disse betingelser skal fortolkes strengt. For det første skal tjenestemanden i henhold til artikel 56b, stk. 1, regelmæssigt være forpligtet til at stå til rådighed for institutionen ud over den almindelige arbejdstid på tjenestestedet eller i hjemmet. For det andet skal tjenestemanden være tilknyttet en tjeneste, der har et af de kendetegn, der er opregnet i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 495/77 om fastlæggelse af de kategorier af tjenestemænd, der kan modtage tillæg for regelmæssigt at måtte stå til rådighed uden for arbejdstiden, betingelserne for tillæggets ydelse samt satserne herfor, såsom det at udføre sikkerheds- og forebyggelsesopgaver eller det at bidrage til koordinationen i nød- eller krisesituationer.

(jf. præmis 44 og 76)

2.      Kun en tjenestegren, eller en del af en tjenestegren, der omfatter flere tjenestemænd eller øvrige ansatte, kan forpligtes til i sin egenskab af kollektiv enhed faktisk at være til rådighed 24 timer i døgnet hele året og følgelig være berettiget til, at dens tjenestemænd eller øvrige ansatte tildeles rådighedstillæg som omhandlet i vedtægtens artikel 56b.

En assistancetjeneste, der står til rådighed 24 timer i døgnet, kræver nemlig en tilrettelæggelse af arbejdsvilkårene, der opfylder mindstekravene med hensyn til beskyttelse af tjenestemændenes sikkerhed og sundhed. I denne forbindelse er det i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsat, at enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn. En arbejdstidsordning, der ikke giver arbejdstagerne mulighed for at udøve retten til en daglig hvileperiode, selv om der er tale om en ansættelseskontrakt, hvis varighed ikke overstiger 80 dage om året, tømmer desuden ikke blot en individuel rettighed, som arbejdstagerne udtrykkeligt er tillagt ved direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for indhold, men er ligeledes i strid med direktivets formål.

Det følger heraf, at det i vedtægtens artikel 56b omhandlede rådighedstillæg ikke kompenserer for den omstændighed, at vedkommende til enhver tid kan kontaktes af institutionen, således som det er foreskrevet i vedtægtens artikel 55, stk. 1, men for den omstændighed, at den pågældende faktisk er underlagt en særlig forpligtelse, nemlig en forpligtelse til at være på vagt med henblik på at den relevante tjeneste til stadighed er operationel. Begrebet regelmæssig forpligtelse som omhandlet i vedtægtens artikel 56b går således nødvendigvis videre end det at stå til rådighed som omhandlet i vedtægtens artikel 55.

(jf. præmis 49, 55 og 57-59)

Henvisning til:

Domstolen: 9. september 2003, sag C-151/02, Jaeger, præmis 94; 14. oktober 2010, sag C-428/09, Union syndicale »Solidaires Isère«, præmis 50, 59 og 60