Sag anlagt den 21. december 2020 – PV mod Kommissionen

(Sag T-89/20)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PV (ved advokat D. Birkenmaier)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig nedlægges der påstand om:

Annullation af den anden disciplinærsag CMS 17/025 vedrørende alle aspekter, af trepartsansættelsesmyndighedens afgørelse om tilbagekaldelse af 21. oktober 2019 og af afslaget på klagen (R/630/19) i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, af 25. marts 2020.

Annullation af afslaget på anmodningen om bistand (D/456/19) i henhold til vedtægtens artikel 24 af 12. december 2019 og af afslaget på klagen (R/71/20) i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, af 20. maj 2020.

Annullation af afgørelsen om fradrag i løn af 15. september 2016 (ref. Ares(2016)5348994) og af afslaget på klagen (R/519/19) i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, af 22. januar 2020 på grundlag af det almindelige retsprincip om »fraus omnia corrompit«, idet der ikke er nogen præklusionsfrist herfor.

Annullation af den fuldstændige opgørelse af den hævdede gæld af 21. september 2016 (ref. Ares(2016)5486800) og af afslaget på klagen (R/537/19) i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, af 29. januar 2020, som følge af hemmeligholdelser og forsætlige fejl, i overensstemmelse med det almindelige retsprincip om »fraus omnia corrompit«, idet der ikke er nogen præklusionsfrist herfor.

Der tildeles følgende skadeserstatninger på grundlag af artikel 268 TEUF og 340 TEUF:

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det ikke-økonomiske tab på 146 000 EUR og det økonomiske tab på 359 481,29 EUR som følge af de anfægtede afgørelser, anslået til i alt 505 481,29 EUR, med forbehold af en revurdering og med tillæg af mora- og udligningsrenter, indtil fuldstændig betaling.

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne til juridisk bistand.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ti anbringender.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 1, 3 og 4 og artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt af artikel 1e, stk. 2, og artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), for så vidt som disse bestemmelser forbyder psykisk chikane og fastsætter retten til at blive hørt.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af chartret, af artikel 9, stk. 3, i bilag IX til vedtægten og af retsprincippet »non bis in idem«.

Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af det almindelige retsprincip om indsigelsen om ikke-opfyldelse og legalitetsprincippet.

Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af chartrets artikel 48, stk. 1, og af artikel 3, stk. 2, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser 2019 vedrørende disciplinærsager på grund af tilsidesættelse af uskyldsformodningen.

Femte anbringende vedrørende den strafferetlige beslaglæggelse af akterne i disciplinærsagen CMS 17/025 foretaget af en belgisk undersøgelsesdommer på grund af »forfalskning af offentlige dokumenter«, hvilket medfører, at de anfægtede disciplinære klagepunkter ikke længere er retligt funderede.

Sjette anbringende vedrørende manglende samtykke til det nye ansættelsesforhold efter den første tilbagekaldelse fra den 26. juli 2016 til genansættelsen fra den 16. september 2017 samt tilsidesættelse af chartrets artikel 15.

Syvende anbringende vedrørende tilsidesættelse af chartrets artikel 41, af vedtægtens artikel 11a vedrørende interessekonflikter samt af princippet om upartiskhed og princippet om processuel ligestilling.

Ottende anbringende vedrørende tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1, og af princippet om god forvaltning på grund af overskridelse af rimelige frister for disciplinærsagen CMS 17/025.

Niende anbringende vedrørende en tilsidesættelse af det almindelige retsprincip om »fraus omnia corrompit« på grund af anvendelse af en falsk underskrift i den sidste afgørelse om fradrag i løn af 15. september 2016, hvilket gør den hævdede gæld på 58 837,20 EUR ugyldig.

Tiende anbringende vedrørende uredelig forvaltning, åbenbar svig og forsætlige fejl fra PMO’s side, en tilsidesættelse af legalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og det almindelige retsprincip om »fraus omnia corrompit«.

____________