Sag anlagt den 27. september 2011 - Al-Aqsa mod Rådet

(Sag T-503/11)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Stichting Al-Aqsa (Heerlen, Nederlandene) (ved advokat A. van Eik)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 erklæres for ugyldig, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

Det fastslås, at forordning (EF) nr. 2580/2001 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ti anbringender.

Første anbringende: For så vidt som gennemførelsesforordning nr. 687/2011 ¹ vedrører sagsøgeren, tilsidesætter den principperne om forsvarlig retspleje og procesøkonomi, idet den appel, der er iværksat for Domstolen til prøvelse af Rettens dom af 9. september (sag T-348/07, Al-Aqsa mod Rådet), fortsat verserer, og idet den nederlandske udenrigsminister den 18. april 2011 har truffet en afgørelse om anvendelse af Sanctieregeling Terrorisme 2007-II (ministeriel anordning om sanktioner på terrorismeområdet) på sagsøgeren.

Andet anbringende: Sagsøgeren er ikke omfattet af anvendelsesområdet for den fælles holdning ².

Tredje anbringende: Der er ikke i henhold til den fælles holdnings artikel 1, stk. 4, truffet en afgørelse af en kompetent myndighed. Hverken afgørelsen af 3. juni 2003 truffet af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler eller afgørelsen truffet den 18. april 2011, hvorved Sanctieregeling Terrorisme 2007-II anses for at finde anvendelse på sagsøgeren, kan betragtes som en afgørelse truffet af en kompetent myndighed.

Fjerde anbringende: Efter sagsøgerens opfattelse findes der intet bevis for, at sagsøgeren har haft den viden, som kræves i henhold til den fælles holdnings artikel 1, stk. 3, litra k).

Femte anbringende: Det kan ikke antages, at sagsøgeren (stadig) letter gennemførelsen af terrorhandlinger, da dette hverken fremgår af afgørelsen af 3. juni 2003 truffet af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler eller af den nederlandske udenrigsministers afgørelse af 18. april 2011 om anvendelse af Sanctieregeling Terrorisme 2007-II på sagsøgeren.

Sjette anbringende: Tilsidesættelse af væsentlige formkrav og overskridelse af skønsbeføjelsen. Ifølge sagsøgeren har Rådet med urette undladt at foretage en fornyet undersøgelse og har ikke løftet den bevisbyrde, som påhviler Rådet ved en afgørelse om fornyet optagelse på listen.

Syvende anbringende: Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Ottende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet gennemførelsesforordningen gør et uforholdsmæssigt indgreb i ejendomsretten.

Niende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296 TEUF.

Tiende anbringende: [Tilsidesættelse af] retten til adgang til effektive retsmidler og retten til forsvar, idet Rådet i utilstrækkeligt omfang har fremlagt præcise og konkrete oplysninger vedrørende grunden til, at den fortsatte opførelse på listen er nødvendig.

____________

¹ - Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 af 18.7.2011 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 610/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 83/2011 (EUT L 188, s. 2).

² - Rådets fælles holdning af 27.12.2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344, s. 93).