Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. juni 2002 i sag T-365/00, Alsace International Car Service SARL (AICS) mod Europa-Parlamentet 1.

(Offentlige tjenesteydelsesaftaler ( personbefordring i køretøjer med chauffør under Parlamentets plenarmøder i Strasbourg ( overholdelse af national ret)

    (Processprog: fransk)

I sag T-365/99, Alsace International Car Service SARL (AICS), Strasbourg (Frankrig), ved avocats J.C. Fourgoux og J.L. Fourgoux, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Europa-Parlamentet (befuldmægtigede: O. Caisou-Rousseau og D. Peterheim), angående en påstand dels om annullation af Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2000 om at afvise sagsøgerens klage af 5. september 2000 vedrørende gyldigheden af kontrakten indgået mellem Parlamentet og Coopérative Taxi 13, dels om erstatning af det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af denne beslutning, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.C. Cooke, og dommerne R. García-Valdecasas og P. Lindh; justitssekretær: fuldmægtig D. Christensen, den 11. juni 2002 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)Parlamentets beslutning af 4. oktober 2000 om at afvise sagsøgerens klage af 5. september 2000 annulleres.

2)Påstanden om erstatning afvises.

3)Parlamentet betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med Rettens kendelse af 8. maj 2001.

____________

1 - EFT C 28 af 27.1.2001.