Sag anlagt den 20. september 2008 - Fluorsid og Minmet mod Kommissionen

(Sag T-404/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Fluorsid SpA (Assemini, Italien) og Minmet Co. (Lausanne, Schweiz) (ved avvocati L. Vasques og F. Perego)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Kommissionens beslutning K(2008) 3043 af 25. juni 2008 vedrørende en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53, sag COMP/39.180 - Aluminiumfluorid meddelt Fluorsid og Minmet henholdsvis den 11. juli 2008 og den 9. juli 2008 annulleres eller, subsidiært, nedsættes sanktionen pålagt Minmet og Fluorsid ved beslutningen i henhold til artikel 44, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet anfægter selskaberne Fluorsid og Minmet en beslutning fra Kommissionen, hvorefter der var sket en tilsidesættelse af traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, og Fluorsid og Minmet derfor blev pålagt in solidum at betale en bøde på i alt 1 600 000 EUR (en million sekshundredetusinde) for en angivelig alvorlig tilsidesættelse af traktatens artikel 81.

Sagsøgerne har til støtte for påstandene gjort følgende gældende:

Den påståede skade på EØS og tilsidesættelsen af bestemmelserne i traktatens artikel 81 er ikke bevist. Det understreges i den forbindelse, at man ikke kan forestille sig, at fire små virksomheder, hvoraf én ikke engang har faktureret inden for EØS i 2000, i sig selv, også blot abstrakt, kan pålægge store aluminiumsproducenter (også kaldet "smelter") en pris på et marked, hvor udbuddet og ikke efterspørgslen afgør prisen.

Der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten hvad angår beviset for ulovligheden i strid med traktatens artikel 253 og artikel 2 i forordning nr. 1/2003, idet den omstridte overtrædelse er fordrejet under falske forudsætninger, da Kommissionens bevisbyrde er lettet. Det gøres herved gældende, at Kommissionen kunne godtgøre en udveksling af oplysninger mellem konkurrenter, men ikke, at der forelå et kartel med begrænsende formål. Denne fordrejning af overtrædelsen var til fordel for Kommissionen, som angiveligt på urigtig vis kunne påberåbe sig mekanismer, som per se rule af hard core restrictions, hvorved den således lettede sin egen bevisbyrde og kunne undlade at tage hensyn til den omstændighed, at den påståede ulovlighed ikke har haft virkninger på markedet.

Der er sket en tilsidesættelse af artikel 27 i forordning nr. 1/2003 og retten til forsvar samt af traktatens artikel 253 og 173, idet Kommissionen ikke har henvist til Fluorsids "leniency" som led i Statement of objections (SO), har foretaget undersøgelsesvirksomhed og indhentet dokumentation under sagsbehandlingen efter SO og i den endelige beslutning har fastslået en anden ulovlighed end den i SO fastslåede (ud fra en overtrædelse i forlængelse af en ulovlighed efter 6 måneder).

Sagsøgerne har derudover gjort følgende gældende:

I den endelige beslutning tilføjes dokumenter til støtte for Minmets indblanding, som ikke er nævnt i SO.

Kommissionen har, på trods af at den i strid med retten til forsvar fuldstændig har overset Fluorsids "leniency" i SO, som et andet led i sagsakterne indsat såvel vores leniency som et tillæg til leniency forelagt efter SO. Kommissionen har på denne vis i) skabt usikkerhed om "leniency", hvorved den har skadet perioderne for og indholdet af sagsøgernes ret til forsvar i strid med reglerne i punkt 29 i Kommissionens meddelelse om bødefritagelse, ii) fortsat sin undersøgelsesvirksomhed efter SO og ved at føje dokumentation til sagsakterne dermed tilsidesat grundlæggende processuelle regler til skade for alle sagens parter.

Kommissionen har på selvmodsigende vis og uden passende begrundelse fastsat det geografiske marked for aluminiumfluorid, ligesom den uden logik har opgjort markedets værdi.

____________