Language of document :

Rettens dom af 14. september 2011 - Olive Line International mod KHIM - Knopf (O-live)

(Sag T-485/07) 1

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-figurmærket O-live - det ældre firmategn Olive line - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009) - ret til at forbyde anvendelsen af et yngre mærke - risiko for forveksling - artikel 7 i den spanske varemærkelov og artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 207/2009))

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Olive Line International, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat P. Koch Moreno)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Schäffner og B. Schmidt, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Reinhard Knopf (Malsch, Tyskland) (ved advokat W. Weber)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. september 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1478/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Olive Line International, SL og Reinhard Knopf

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 26. september 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1478/2006-2) annulleres.

2)    Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

3)    Reinhard Knopf bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 51 af 23.2.2008.