Language of document :

Sag anlagt den 12. maj 2010 - DHL International mod KHIM - Service Point Solutions (SERVICEPOINT)

(Sag T-218/10)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: DHL International GmbH (Bonn, Tyskland) (ved Rechtsanwalt K.-U. Jonas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Service Point Solutions, SA (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 25. februar 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 62/2009-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret og eventuelt den anden part i sagen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: DHL International GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "SERVICEPOINT", for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 20, 35 og 39.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Service Point Solutions S.A.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "SERVICEPOINT", for varer og tjenesteydelser i klasse 8, 9, 16, 20, 35, 38, 39 og 42, figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "service point", for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "service point", for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 1, da der ikke mellem de omtvistede varemærker foreligger risiko for forveksling, og tilsidesættelse af artikel 76, stk. 1 og 2, i forordning nr. 207/2009, da appelkammeret med urette har set bort fra forskellig dokumentation.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).