Sag anlagt den 11. maj 2010 - Den Hellenske Republik mod Kommissionen
(Sag T-215/10)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias, G. Skiani og E. Leftheriotou)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Sagsøger gives medhold, og den anfægtede kommissionsbeslutning annulleres i sin helhed.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den Hellenske Republik har med sit søgsmål påstået annullation af Kommissionens beslutning af 11. marts 2010 som udelukker visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), fra EU-finansiering, som blev meddelt under K(2010) 1317 og offentliggjort den 12. marts 2010 under nr. 2010/152/EU (EUT L 63, s. 7), for så vidt den pålægger økonomiske berigtigelser inden for følgende sektorer: a) bomuld, b) foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og c) fordeling af fødevarehjælp til de trængende.
Hvad angår berigtigelserne i bomuldssektoren har sagsøgeren anført, at Kommissionen har foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, og at den anfægtede beslutning mangler en begrundelse hvad angår kontrolmiljøet og bomuldsstøtteordningens forenelighed med IACS på den ene side og arealkontrollen in situ og fareanalysen på den anden side.
For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001
1 og artikel 17 i forordning (EF) nr. 1051/2001
2 hvad angår miljøforanstaltninger og den utilstrækkelige kontrolordning samt opfølgningen på kontrollen med de bomuldsdyrkede arealer og miljøforanstaltningerne. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at Kommissionens påstand om, at Den Hellenske Republik ikke har anvendt de påkrævede sanktioner, er retlig og faktisk ugrundet, ikke finder støtte i bestemmelserne i forordning nr. 1051/2001 og nr. 1591/2001 eller i nogen af de bestemmelser, der var gældende på det pågældende tidspunkt, og ikke gyldigt kan begrunde den berigtigelse, der er pålagt ved den anfægtede beslutning.
For det tredje har sagsøgeren anført, at der er foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af retningslinjerne for faste berigtigelser, da der er sket en tilsidesættelse af lighedsprincippet, ikke har været en risiko for, at EGFL ville lide tab, samt at kontrolsystemets situation i de tre kontrollerede høstår ikke har været den samme, 2003/2004, 2004/2005 og 2005/2006, hvorfor berigtigelsen skulle have været gradueret.
For det fjerde har sagsøgeren anført, at Kommissionen har fejlfortolket artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1051/2001 og artikel 1 i forordning (EF) nr. 1123/2004
3, nr. 905/2005
4, nr. 871/2006
5 og nr. 1468/2002
6, som fastsætter den årlige mængde bomuld, der rent faktisk er støtteberettiget, hvad angår engangsberigtigelserne for høstårene 2003/2004, 2004/2005 og 2005/2006 for en påstået overskridelse af de fastsatte mængder og deraf følgende uberettigede betaling.
For det femte har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutnings begrundelse for berigtigelserne i sig selv er selvmodsigende, og at selve berigtigelserne er behæftede med beregningsfejl, idet der er uoverensstemmelser og inkonsekvens i forhold til de produktionsår, der er tale om.
Hvad angår foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne har sagsøgeren for det første gjort gældende, at proceduren med likvidation af kontiene som følge af en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter i henhold til artikel 8, stk. 1, tredje punktum, første del, i forordning (EF) nr. 1663/1995
7 er ugyldig, eftersom der ikke er blevet indkaldt til en bilateral drøftelse af pålæggelsen af den økonomiske berigtigelse af foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne.
For det andet har sagsøgeren beskyldt Kommissionen for en materiel fejl, en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, en utilstrækkelig begrundelse og en tilsidesættelse af lighedsprincippet med hensyn til de påståede mangler i IACS, de primære kontroller og de supplerende kontroller.
Hvad angår sektoren for fordeling af fødevarehjælp har sagsøgeren for det første gjort gældende, at Kommissionens adfærd hos sagsøgeren har skabt en berettiget forventning om, at udgifterne til programmet om gratis levering af ris ikke ville blive opkrævet, samt at den senere ændring i Kommissionens politik er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, og at den i øvrigt udgør en overskridelse af Kommissionens skøn og hvis ikke magtmisbrug.
For det andet har sagsøgeren påberåbt sig en beregningsfejl af transportomkostningerne til skade for sagsøgeren.
For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af fællesskabsbestemmelserne og navnlig af artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3149/1992
8, har tilsidesat lighedsprincippet og har overskredet sin skønsmargen.