Language of document :

Sag anlagt den 29. juni 2021 – Sushi&Food Factor mod EUIPO (READY 4YOU)

(Sag T-367/21)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Sushi&Food Factor sp. z o.o. (Robakowo, Polen) (ved advokat J. Gwiazdowska)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket READY 4YOU –registreringsansøgning nr. 18 210 977

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2273/2020-5)

Påstande

Den anfægtende afgørelse annulleres i sin helhed, og der træffes endelig afgørelse ved at fremme EU-varemærkeansøgning nr. 18 210 977 til registrering.

Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 20. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2273/2020-5), og sagen hjemvises.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret og ved EUIPO’s afdeling »Operations« (driftsmæssige anliggender).

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, og artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Tilsidesættelse af artikel 20, artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra a) og c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særligt for så vidt angår retten til at blive hørt, begrundelsespligten, princippet om god forvaltning, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

____________