Language of document : ECLI:EU:T:2011:395





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. juli 2011 – Fapricela mod Kommissionen

(Sag T-398/10 R)

»Særlige rettergangsformer – konkurrence – kommissionsbeslutning, hvorved der pålægges en bøde – bankgaranti – begæring om udsættelse af gennemførelse – økonomisk tab – ingen usædvanlige omstændigheder – manglende uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – økonomisk tab – situation, der kan bringe det sagsøgende selskabs eksistens i fare (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 15-17)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde pålagt for tilsidesættelse af konkurrencereglerne ikke straks inddrives – betingelser – usædvanlige omstændigheder – bevisbyrde (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 22-24)

3.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde ikke straks inddrives – betingelser – usædvanlige omstændigheder – bevisbyrde – bankernes afslag på stille en sådan bankgaranti – antagelse som bevis for, at det er objektivt umulig at opnå et sådant økonomisk instrument – pligt til at fremlægge konkrete og præcise oplysninger, der underbygges med detaljerede og bekræftede dokumenter (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 26-28)

4.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde pålagt for tilsidesættelse af konkurrencereglerne ikke straks inddrives – betingelser – usædvanlige omstændigheder – hensyntagen til situationen for den koncern, som virksomheden er en del af, og for virksomhedens aktionærer – bevisbyrde (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 31, 32, 34 og 35)

5.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – hensyntagen til sagsøgerens manglende agtpågivenhed (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 43)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38 344 – Forspændingsstål), bl.a. for så vidt som den stiller krav om tilvejebringelse af en bankgaranti for at undgå den øjeblikkelige inddrivelse af den bøde, der er blevet pålagt i henhold til beslutningens artikel 2.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.